Papirøen
Jeg har en bloggerveninde, der hedder Ducky (altså, det hedder hun ikke, men hun er glad for badeænder, og så ønsker hun, ligesom jeg, at være anonym). Hun er ret sjov. Og klog.Og på sin blog skrev hun engang om noget i København, der hedder Papirøen og Copenhagen Street Food.
Av, tænkte jeg, da jeg læste om det. DET lyder anderledes og spændende. Det skal jeg fandme prøve.
Og det gjorde jeg så i lørdags.
Sammen med Store Søn og Lille Datter og Ladyen og Bonussønnen, hvoraf de to sidstnævnte var ankommet til staden lige over middag samme dag og havde sluttet sig til det gode selskab.
Og til det kan jeg kun sige:
PRØV DET FOR HELVEDE! Copenhagen Street Food altså.
Der er den fedeste hipsteragtige stemning derude. Masser af liv. Liggestole med udsigt til Operaen og andet øjeguf. Og et utal af små boder med spændende og eksotisk mad fra fjerne riger.
Når man så dertil lægger et rimeligt prisniveau, ja, så har man sgudda opskriften på en spitzenklasseoplevelse, folkens.
Ladyen fik koreansk kylling med spicy sauce. Bonussønnen var mere i pitahumør. Lille Datter fik crazy chicken-nuggets. Store Søn fik en surf 'n turf-burger.
Og det gjorde jeg også ...
... og føj for helvede. Big mistake!
Jeg elsker burgere med ost. Jeg kan også godt lide bløde løg. Og så er jeg helt pjattet med tigerrejer. Men det bliver FANDME en klam omgang, hvis man blander det hele sammen.
Yuck!
Næste gang prøver jeg nok noget andet.
Og der BLIVER en næste gang, det er helt sikkert.
Nu skal jeg hjem fra job. Jeg svæver sikkert hele vejen. For niendeklasserne har haft sidste skoledag, og i deres blå bog skriver de, at jeg er SÅ dygtig en lærer, at jeg kan gøre selv tyskfaget sjovt.
Hehe.
Jeg er også blevet udnævnt til ÅRETS HUMØRSPREDER på årgangen.
Me like!
Til gengæld tror jeg, jeg er færdig med at skrive om København for denne gang.
But stay tuned anyway ;-)
Næste gang skal du spise hos Oink Oink de laver den skønneste pulled pork burger. http://beentheredidthis.com/copenhagen-street-food-smager-pulled-pork-foraar/
SvarSletDet lyder sgudda yummi ;-) Og skal helt sikkert prøves.
SletØh, såfremt du kan garantere, at svinet ikke indeholder skaldyr, haha.