Mere København

I går fortalte jeg om første del af mit besøg hos Store Søn i Lyngby i sidste weekend.

Jeg skrev, at vi lørdag formiddag gik en lang tur om Bagsværd Sø og videre i et nærliggende skovområde. Fruen, Store Søn og Lille Datter altså.

Ikke fordi vi ikke også har skove og søer her i Jylland, men for at se egnen omkring sønnikes bopæl og opleve, at hovedstadsområdet ikke bare er gråt og stenbelagt.

Og så også lige for at træne Barn 4 og hendes 11-årige futter i disciplinen tilbagelægning-af-helt-åndssvagt-mange-kilometer-til-fods.

Faktisk vil jeg gerne have, at hun kan gå 30 kilometer på en dag.

Øh ...

... but WHY?! tænker du sikkert nu, kære læser.

Hvorfor fanden skal sådan en forholdsvis lille pige dog kunne gå SÅ fucking langt? spørger du.

Mens jeg fornemmer, at du sidder helt ude på kanten af din sofa i undren og iver efter at høre svaret.

Som jeg til gengæld ikke venter længe med at give dig:

Fordi min undermedicinerede eksmand har fået den hjernedøde idé at tage alle vores fire rotter med på Caminoen i Spanien i sommerferien.

Eller ... øh ... nej, selve Camino-idéen er måske ikke så dum. Den kunne jeg sgu også selv have fået.

Det er snarere distancen, jeg er bekymret over:

180 kilometer på seks dage.

Og jeg gentager: 180 FUCKING KILOMETER PÅ SØLLE SEKS DAGE. Til fods.

Det forholder sig nemlig sådan, at Lucifer tænder på ekstremer. Han elsker at fortælle andre, hvor store belastninger hans børn kan håndtere, både på ski og på cykel og på vandreben.

Og det ville også være fint nok, hvis ikke det var, fordi det i sagens natur sker på bekostning af ... yes, rigtigt gættet: 

børnene for helvede!

Fuck!

Jeg forsøger at tale ham til en reduceret version af det Camino-helvede, han har på tegnebrættet. Store Søn forsøger at tale ham til samme fornuft. Ambassadørdatteren forsøger at tale ham til samme fornuft. Og formentlig også de fleste andre, som indvies i Lucifers hovedløse planer.

Problemet er bare, at jo mere modstand Lucifer møder, desto mere stålsat bliver han.

Så jeg ser ikke mange andre udveje end at vandre så meget som muligt med lille Barn 4 for at ruste hende bedst muligt inden afrejsen mod Spanien.

Det kom nu helt af sig selv i København, for man går satanedme mange skridt i en storby.

Og nogle af disse skridt førte os lørdag eftermiddag til Papirøen og en klam oplevelse, som jeg vil fortælle om en anden gang.

Nu vil jeg hjem fra job, hvor nogle af mine niendeklasser i dag har brilleret ved at foretage en rituel afbrænding af deres tyskbøger. Det vil jeg også fortælle om en anden gang.

So once again:

Stay tuned ;-)