Om mænd og kvinder og muslimer

"Frau Deutschlehrerin, jeg har lige brug for din hjælp."

Sådan lød det i dag fra min kollega, som i følge en anden kollega ser for godt ud til at være lærer, da pigerne i udskolingen helt mister fokus, når han kommer forbi.

Jeg sprang beredvilligt op fra min stol og fulgte efter manden ned i vores modtageklasse for syriske flygtningebørn, hvor han i den time var vikar.

Det viste sig, at han havde fået et kønsbetinget problem.

En af pigerne var faldet og havde slået sig på hoften, og nu ville hun ikke vise ham, hvor det gjorde ondt.

Men hun ville godt vise det til en kvinde.

Fint nok.

Jeg kiggede. 

Og så en lille hudafskrabning. 

Gik så op på kontoret og hentede et plaster i passende størrelse, som jeg afleverede til pigen, så hun kunne tage fem omsorgsfulde veninder med ud på toilettet og få det monteret på rette sted.

Mens min kollega stod inde i modtageklassens lokale og gemte sig, så han endelig ikke fik et glimt af pigen med blusen løftet de tre centimeter, der skulle til for at tage kvæstelsen i øjesyn.

Problem solved.

Kom dog bagefter til at tænke på, om pigen og hendes forældre mon havde syntes, det var bedre, at det var en lebbe, der sådan tog patienten under behandling.

I deres hjemland er homoseksualitet nemlig strafbart og udløser op til tre års fængsel.

Så det er muligt, at min mandlige kollega i virkeligheden havde været the lesser of two evils.