Dagens betragtninger

Har undret mig et par gange i dag.

Før det første:

Hvad satan i helvede er det for en afsporet gruppementalitet, der kan få en flok mennesker til i fællesskab at destruere en genstand, som de i virkeligheden er ret begejstrede for?

Det er sgudda helt creepy altså!

Situationen:

8C har et bordtennisbord.

Eller havde.

Dette bordtennisbord gav både god motion og jubelagtige scener, når hele klassen spillede en slags bordtennis omkring det i frikvartererne.

Det så ud, som om eleverne havde det både hyggeligt og sjovt, bemærkede jeg, når jeg engang imellem kom forbi klasselokalet på mine tilsynsrunder som gangvagt.

Men nu er det slut med den fornøjelse.

For da jeg kom op til klassen og skulle forsøge at lære dem lidt engelsk i formiddags, havde 13 drenge fra årgangen makuleret bordet.

Øh?!

Det lå ganske simpelt i småstykker fordelt over et temmelig stort gulvareal.

Er det mon bare mig, eller er det en lille smule weird?

Nu ved jeg selvfølgelig godt, at deres hjerner endnu ikke er fuldt udviklet, og at det selvfølgelig er en formildende omstændighed.

Men come on!

De var jo fucking GLADE for det bordtennisbord!

Det svarer jo til, at jeg tog et baseballbat og smadrede mit elskede flygel.

Jeg KAN ganske simpelt ikke komme i tanker om en eneste fornuftig grund til, at jeg skulle kunne finde på det.

Og hvorfor er det lige drengene, der sådan går amok i flok? Er det en form for kollektiv, testosteronstyret sindsforvirring?

Suk.

Og hrmpf! Hvad skete der lige med enhver dannelse der?

Og dannelse havde Ingolf i 9B fannerme heller ikke meget af i dag.

Situationen:

Jeg træder ind i klassen for at undervise englebasserne i tysk. Under armen har jeg et ringbind. Dette ringbind indeholder resultaterne af en række tests, som jeg har givet klassen i løbet af den sidste uges tid. Og elevernes karakterer.

Jeg lægger ringbindet fra mig på katederet og forlader så kortvarigt lokalet for at sætte et par elever, som havde været fraværende i sidste tysktime, i gang med deres sidste test.

Da jeg vender tilbage til klassen ...

... sidder omtalte Ingolf på MIN stol ved MIT bord og bladrer rundt i MIT ringbind for at finde sine tests og dermed også sine karakterer.

FUCK!!!

Hold kæft, hvor kan jeg i grunden blive vred.

Den lille lus har dælme bare at holde sig langt væk fra MINE ting. Jeg følte mig vildt krænket.

Det er jo sådan, at der er et asymmetrisk magtforhold mellem lærer og elev. Det er naturens orden, når vi bedriver skole. Uden dette asymmetriske magtforhold ville skoledagen blive kaotisk. Det var det, der gik galt i halvfjerdserne.

Men sådan er det ikke i dag.

I'm the fucking Queen! If you catch my drift ;-)

Så når lille Ingolf sætter sig til katederet i mit fravær og begynder at rode i mine ting, så udfordrer han naturens orden. Og det er IKKE okay.

Men ... øh ... det tror jeg nu også, at jeg fik gjort ham klart.

Hrmpf endnu en gang.

Og hvis jeg må komme med et beskedent ønske ...

... så ville det faktisk være dejligt, hvis folk ville forsøge at opdrage deres børn hjemmefra.

Så vi andre kunne koncentrere os om at undervise i vores respektive fag. Der går sgu alt for meget lærertid med at bibringe folks yngel en smule dannelse. 

Oven på de to oplevelser kunne man næsten tro, at det havde været en dårlig dag. Med et temmelig ringe håb for menneskeheden.

Men så kan man roligt tro om igen.

Jeg har nemlig fået en kommentar på et indlæg fra "Anonym" (det er der vist en hel del af mine læsere, der hedder), som har vendt helt op og ned på min ellers middelmådige dag.

Anonym har på det seneste dagligt brugt ret lang tid på at læse ... øh ... det meste af min blog, tror jeg nok.

Og jeg vil være så ubeskeden at sige, at jeg fannerme er en SUCKER for kommentarer som den, jeg fik i dag.

WUHUUU!

For jeg ELSKER at blive læst. Og da navnlig, når et menneske falder så meget for mine indlæg, at hun bare læser og læser.

Se nu her, hvad hun skrev:

"De sidste par dage har derfor set sådan her ud: job, mad, bloglæsning, bloglæsning, bloglæsning, bloglæsning, bloglæsning og så i seng."

WUHUUU igen!

Så bliver det sgudda fuldkommen henførende at være blogger (øh ... altså nu forudsætter jeg så, at det er Dropsene, denne læser har brugt tid på, og ikke en anden blog, haha).

Så tak, hvem du end er! Tusind tak! Du er skøn :-)

Og nu skal rotterne og jeg have hotdogs, så jeg smutter.

Bum.