Sejt udspring

Jeg bøjer mig i støvet.

For en af mine elever.

Historien er denne:

Jeg har engelsk i 8. fredag formiddag og har sat klassen til at spille vendespil for at øge deres ordforråd inden for et bestemt tema. Eleverne sidder i små grupper og er tilsyneladende vældig optaget af spillet.

Øh ... måske med undtagelse af en enkelt.

For jeg bemærker, at displayet på den mobiltelefon, hun har liggende på bordet ved siden af sig, sjovt nok lyser, hver gang jeg kommer forbi gruppen for at se, hvordan spillet skrider frem.

I første omgang tænker jeg, at det må være tilfældigt.

Indtil jeg opdager, at omtalte mobiltelefondisplay ikke bare lyser, hver gang jeg kommer forbi, men sgu også lyser i regnbuefarver.

Hmmm?

Jeg bliver kortvarigt strejfet af den tanke, at pigen i 8. måske vil vise mig en eller anden form for support med sin gestus. For også i 8. klasse sprang jeg ud i den allerførste time, vi havde sammen. Så de ved udmærket, at jeg er homo.

Typisk mig sådan omgående at føle mig i centrum hele tiden ;-)

Også selv om det er helt forkert gættet.

Og det var det.

Nå, men for at vende tilbage til historien, så tænker jeg ikke videre over episoden, da timen først er slut, og jeg er fløjet videre i mit program.

Men SÅ.

Mandag morgen et par uger senere bliver jeg passet op i lærergarderoben af en kollega. Hun spørger, om jeg eventuelt har kendskab til nogle gode hjemmesider, der måske kan hjælpe en af hendes elever. 

SOM LIGE ER SPRUNGET UD.

!!!

Mine synapser gløder, og på et splitsekund bliver jeg klar over, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. Og hvad episoden med mobiltelefonen i virkeligheden betød.

"Øh, denne elev, går hun tilfældigvis i 8D?" spørger jeg. Men jeg kender selvfølgelig allerede svaret.

Og stuntet med mobilen havde ikke været en form for support af mig, men derimod et signal om, at hun og jeg har mere til fælles, end jeg troede.

HA! Hvor feelgood :-) Og respektindgydende.

Der sidder altså en pige på fucking 14 år (!) og er sprunget ud. 

Over for alle. Sine klassekammerater. Sine venner. Sin kontaktlærer. Sine forældre.

Og hun virker fuldstændig afklaret. Hviler i sig selv. Og er helt cool og nyder en mega respekt i klassen.

Det er SÅ sejt, wuhuuu :-D