Lidt om offentlig kundeservice

Er MEgairriteret. Over det lokale bibliotek. Måske lidt irrationelt. Men alligevel.

Sagen er den, at jeg havde lovet Barn 4 en tur ind til byen for at låne et par bøger. I dag.

Var bare lidt stresset, da jeg kom hjem til indkøb og tøjvask og madlavning efter en lang arbejdsdag, men fik heldigvis lokket hjælpsomme Barn 2 på 19 til at tage på bib med lillesøster. Pænt af ham, for så sparede Mutti lidt kostbar tid.

Så jeg stak mit sundhedskort i hånden på drengen, gav ham koden til kortet og kastede en taknemlig tanke efter ham, da han rullede ud ad indkørslen til forstadsvillaen i Muttis Yaris.

So far, so good.

Øh ... altså indtil sønnike en halv time senere trådte ind ad bryggersdøren rygende af arrigskab. Og med en ked af det-søster uden bøger i hælene.

Der havde været en bøde på mit kort, så i stedet for at låne bøgerne til søster ved selvbetjeningsmaskinerne måtte drengen en tur til skranken for at tale med en bibliotekar. 

Som viste sig at være en dum kost.

Her stoppede festen så. 

Sønnike kunne sandelig ikke sådan komme anstigende og låne bøger på en andens kort, lød meldingen.

Naah ... øh ... menøh ... nu gjorde han det jo sådan set for at hjælpe Mutti. Og han kunne jo bevise, at vi hedder det samme til efternavn. Og han havde jo desuden fået min kode, og hvor havde han mon den fra, hvis jeg ikke selv havde givet ham den?

Og for at bevise sine reelle intentioner tilbød han i øvrigt OGSÅ at betale min bøde på 140 kroner for mig af egen lomme.

Så hvor sandsynligt var det lige, at drengen i virkeligheden var en listetyv, som havde stjålet mit kort for at misbruge det til lån af litteratur til sin 10-årige søster?

Damen var imidlertid urokkelig. Han skulle dælme ikke komme der og låne bøger på et kort, der ikke var hans. Ikke en gang selv om han tydeligvis bare ønskede at hjælpe mor ud af en presset situation. 

Den slags kræver sandelig en fuldmagt.

Sikke noget pis!

Hvilket jeg overhovedet ikke kan tillade mig at skrive, fordi damen bare har fulgt reglerne.

Og jeg ved selvfølgelig godt, at man i kommunalt regi ALDRIG NOGENSINDE kan sige op i røven med reglerne. Heller ikke selv om det giver god mening.

For pågældende dame er ikke ansat til at fastholde kunder. Der er ingen konkurrence, og kunderne kommer under alle omstændigheder.

Men jeg kunne have ønsket, at hun - bare denne ene gang - havde kunnet vise sig menneskelig og dristig nok til at bøje de stive regler en ganske lille smule. Også selv om reglerne ER til for at beskytte mig.

Men nu har jeg så brugt tre kvarter af min kostbare tid på at køre endnu en tur på biblioteket, så min datter kan træne sine læsefærdigheder.

Problem solved. Selv om det giver sen aftensmad.