Jeg hader at måtte sygemelde mig. For jeg tror naturligvis, at jeg er fuldkommen uundværlig på jobbet, og at alle mine stakkels elever er doomed for failure, hvis de går glip af bare en eneste af mine lektioner.
Men det gjorde de altså i dag.
Det er ryggen igen, den lille satan. Og i nat saboterede den min nattesøvn i en grad, så jeg i morges efter vækkerens uvelkomne ringetone dinglede desorienteret omkring i forstadsvillaen i et tidsrum af en lidt uklar varighed, indtil det gik op for mig, at jeg ikke var bare tilnærmelsesvist tæt på at være fit for fight til en lang skoledag.
Så da barn 2, 3 og 4 var daffet af sted til deres respektive gøremål (barn 4 = 4. klasse, barn 3 = 1g og barn 2 = lærervikar rundt omkring på byens folkeskoler), daffede Mutti direkte tilbage under dynen. Og blev liggende der og kogte i fire timer.
I fire fucking timer, folkens! Shit, jeg må have trængt til det.
Og jeg kunne sikkert være blevet liggende der en stund endnu, hvis ikke det var, fordi posten ringede på (nejnej, ikke noget kinky der, for posten er en mand, høhø).
Det var et anbefalet brev fra HTX, hvor min søn går. Og jeg fik en ildevarslende fornemmelse, allerede mens jeg, iført morgenkåbe og usexet tentakelfrisure, stod og skrev under for modtagelsen på det der fandens uhandy postapparat, som ikke er til at skrive på og gør ens underskrift til en tragikomisk joke.
For meget fravær. Fysisk fravær: 1,42 %. Skriftligt fravær: 13,58 %. (Det vil altså sige, at der er ret mange skriftlige opgaver, han ikke har afleveret, den lille djævel.) Og hvis det fortsætter vil hans status som elev på skolen blive taget op til revision.
De er ret klare i spyttet på HTX. Og jeg HADER den slags henvendelser. Lige så meget som jeg HADER det, når mine egne elever ikke får nosset sig sammen til at aflevere opgaver til tiden. Schwumpukler!
Men det undrer mig i grunden lidt, for hver gang jeg beder drengen om at hjælpe til med et eller andet praktisk i eller omkring villaen, så er han altid liiiiiiiiige ved at lave en skriftlig opgave.
Right!
Der er bare en enkelt ting, englebassen har glemt:
Don't mess with Mother.
Så da han i dag kom hjem fra skole, havde jeg lavet en plan på seks nemme punkter:
- Ryd op på værelset - og navnlig på og omkring skrivebordet - så du har en ordentlig arbejdsstation i stedet for, at du altid sidder i sengen med dynen trukket op til hagen og ordner "ting".
- Få alle de beskidte tallerkener og skåle bragt ud i køkkenet og vasket op.
- Gør rent, så det er til at trække vejret derinde.
- Gå så i gang med den første af de opgaver, du ikke har afleveret.
- Få lavet resten af opgaverne hen over de næste fire dage (og ja, Mutti er godt klar over, at de næste fire dage overlapper weekenden, og faktisk synes hun, at det er enormt praktisk)
- Tag kontakt til studievejlederen på din skole first thing in the morning, vis ham den opgave, du allerede har lavet i dag, og fortæl ham om "din" plan for de manglende afleveringer.
Men dybest set ved jeg godt, hvad knægtens problem er:
Han har aldrig lavet en skid i skolen, fordi han er født med "særlige forudsætninger," som det hedder på et tørt og rigor mortis-agtigt fagsprog.
Det betyder med andre ord, at han har en høj boglig IQ. Og han er skøjtet gennem grundskolen uden nogensinde at behøve at løfte en finger.
Derfor er han i besiddelse af et afgangsbevis med 18 12-taller og en overbevisning om, at alting automatisk kommer til ham, hvis bare han bliver liggende under dynen og gamer med vennerne over Skype.
But guess what, son: Reality just struck!
Og min nedtur over indholdet i det anbefalede brev fra skolen er nu vendt til optur over den læring, det rummer for englebassen.
Muahahaaah!
Derudover er mit liv i skrivende stund blevet beriget med en god portion af vores delikate nationalret og to morfinpiller, så jeg forhåbentlig får sovet i nat.
Take care, y'all :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar