torsdag den 9. oktober 2014

Øffer lidt

Øffer sgu lidt over Ryanair.

Jeg har lige checket ind til på lørdag, hvor rotterne og jeg og tudserne og brormand på 54 og hans familie og lille søs på 36 og hendes familie rejser til Barcelona i et stort familiesammenkog. 

Kald os bare Stroganoff ;-)

Og hold nu ved, hvor skal man vide, hvilke knapper man skal trykke på hos netop dette flyselskab for ikke at komme til at tilkøbe et eller andet i processen. 

En kabinekuffert eller en udlejningsbil eller et hotelværelse. Eller bustransport til et sted, hvor man slet ikke skal hen.

Eller betale et sindssygt gebyr for en obskur service, der ikke rigtig er til at få øje på.

Da jeg for et par år siden skulle rejse til London med Barn 1, kom jeg således til at bestille fly på den forkerte udrejsedato.

Flybilletterne kostede 149 kroner pr person. 

Men gebyret for at ændre udrejsedato beløb sig til FUCKING 800 KRONER.

Shit.

Og prøv så lige at checke en kuffert ind. Det koster mere end at købe billet til et levende menneske.

Misforstå mig dog ikke: Bortset fra at Ryanair betaler deres medarbejdere sulteløn og stiller fuldstændig urimelige krav i deres kontrakter, har jeg ikke noget imod selskabet. For hvem har dog noget imod billige flybilletter?

Men FUCK, hvor skal man altså have tungen lige i munden for at navigere med mindst mulige omkostninger i deres komplekse, omsætningsgenererende cyberunivers.

Tænker her især på mine naive aldrende forældre, som ikke er vant til netplattenslagere. Håber sgu, de får checket ind hos Ryanair uden at skaffe sig en udlejningsbil oven i den, de allerede har bestilt ved Interrent.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar