"Mor, er det okay, at cellen kommer her og spiser på onsdag?"
Sådan lød det fra Barn 1 i morges.
"Jada, jeg er hos Ladyen på onsdag, så I har det hele for jer selv," kvidrede jeg venligt og imødekommende. Og helt uden at tænke.
Men så tænkte jeg.
"Øh ... 'cellen'?! Hvem fanden er det? Har du meldt dig ind i Al Qaida?"
"Narj, det er de der kristne," svarede hun. "De vil gerne holde fællesspisning hos os."
Fuuuuuuck! De er altså ikke terrorister.
De er værre!
"Øh ... ved de godt, at din mor er lebbe?" forhørte jeg mig. "Og hvorfor helvede kalder de sig 'celler'? Er de ikke klar over, hvilke associationer det giver?"
Jeg kunne mærke, at jeg var ved at få en hårrejsning i mit lebbehår af oprørthed.
En forklaring:
Det forholder sig sådan, at min datter går på musikhold med en fyr, som vist nok er rigtig rar. Og de to snakker godt sammen. Og han tilhører den der frikirke. Og hun har været med ham til nogle arrangementer derhenne. Og nu er hun altså blevet venner med nogle flere af dem. Som har inviteret hende med til nogle fællesspisninger (læs: bønnemøder, red.).
Og de er skide homofobiske.
Og jeg er ret ukristen.
Og nu vil de altså holde bønnemøde. I min lejlighed of all places, haha.
Ikke det bedste match i verdenshistorien.
Men det lykkedes mig at mønstre en vis overbærenhed. At de er nogle intolerante, afvisende, frelste sataner betyder jo ikke, at jeg behøver opføre mig på samme måde.
Så de er velkomne i mit hjem.
Tænker, jeg anskaffer et par regnbueflag og hænger op hist og her.
Mon man også kan få regnbueservietter til borddekorationen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar