tirsdag den 5. juni 2018

Om at føle sig blottet

Mit seneste indlæg indeholder et billede af mig. En selfie, som jeg har taget i køkkenet i forstadsvillaen. Lige der, hvor jeg altid sidder og skriver mine tekster.

Dagen efter viste jeg billedet til en god kollega. En ældre dame på 62, som jeg snakker okay godt med, og som ikke er bange for at give en kompliment.

"No bloody wonder, at Gudinden faldt for dig," sagde hun til mig, da hun havde gransket mit ansigt på fotografiet for en stund.

Øh?

Jeg kiggede på billedet igen. 

Det havde jeg gjort mange gange før. For ikke alene havde jeg jo selv taget det, jeg havde også ændret det til sort-hvid og leget lidt med kontrast og skygge. Og så havde jeg lagt det ud.

Og pludselig kunne jeg se det.

Øjnene. Der er noget med øjnene.

"Hmm," svarede jeg min søde kollega, "ja, jeg ser godt nok lidt småforelsket ud."

"SMÅforelsket?" gentog hun spørgende. "To say the least. Du ser nærmest KÆLEN ud."

Kælen?

Mit blik fløj tilbage til billedet. 

Og nu må jeg sige gisp.

Jeg SER sgudda "kælen" ud, som damen siger.

Fuck altså.

Jeg tror, at DET blik, som jeg sender ud i cyberspace på DET billede, er præcis DET blik, jeg sender min partner, når vi har sex.

Damn.

Det er jo næsten lige så intimt, som hvis jeg havde lagt et nøgenbillede på.

Nå, men nu er det jo derude, så det får lov at blive hængende. Og måske kan jeg så lære at lade være med at sende lystne blikke til min telefon, når jeg tager en selfie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar