søndag den 2. april 2017

Om stræklagener og russisk salat

Du kender det sikkert:

Du kører UD for at købe et strækfrottélagen.

Og du kommer HJEM med et havemøbelsæt:


Men du vidste godt, at det kunne ske.

For da du var barn, gik du engang ned i byen for at købe et par håndboldshorts ...

... og kom hjem med en bakke russisk salat.

Jep, det kender du sikkert godt.

Det er i hvert fald MIT liv i en nøddeskal. Og kedeligt er det ikke.

Haha :-D

Lidt har jeg dog lært siden sidstnævnte episode: Foruden havemøblerne kom jeg OGSÅ hjem med det, jeg rent faktisk var taget ud for at købe i går.

Sådan er det ikke i fortællingen om håndboldshortsene og den russiske salat.

For min mor havde givet mig lige nøjagtig så mange penge med ned i byen, at jeg kunne købe de shorts, jeg ønskede mig.

Og alt var dermed i skønneste orden. Troede jeg.

Men på vejen ned til sportsbutikken gik jeg af uvisse årsager ind i Brugsen. Og der stod en dame med smagsprøver på russisk salat.

Oh dear.

Jeg er meget autoritetstro.

Og jeg så åbenbart den russiske salatdame som en autoritet.

Jeg var slet ikke i tvivl om, at hun ville have mig til at købe en bakke russisk salat. Og jeg følte, at jeg stod i en slags gæld til hende, for jeg havde jo fået en gratis smagsprøve. Desuden var den lyserøde farve på salaten umanerligt dragende.

Så jeg købte selvfølgelig hendes produkt.

Til gengæld havde jeg nu ikke længere råd til mine shorts.

Damn.

Nå, men det var den fortælling.

Håber, jeg får rig lejlighed til at nyde mine nye havemøbler i den tilstundende sommer.

Hav nu en skøn søndag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar