torsdag den 20. april 2017

Farvel til en gammel kontakt eller om at spare penge

Har lige gennemgået min økonomi. Det var nødvendigt.

Den direkte årsag er, at jeg for nylig er gået cirka 50.000 kroner netto ned i indkomst om året. En ikke ubetydelig indkomstnedgang forårsaget af, at Barn 3 fyldte 18 sidste sommer.

Dermed bortfaldt naturligvis den månedlige ungdomsydelse, jeg modtog fra det offentlige. PLUS børnebidraget fra Lucifer (læs: min eksmand, red.).

Og jaja, jeg VED godt, at jeg er holdt op med at kalde Lucifer for ... øh ... Lucifer, fordi han ikke er så slem, som han HAR været (han er for eksempel holdt op med at slæbe mig i retten og har også flere gange lånt mig sin bil), men i dette tilfælde er han i min optik altså stadigvæk en lille djævel.

For til trods for at Barn 3 stadig bor her hos mig og dermed stadig koster mig de samme penge, har Lucifer fulgt reglerne til punkt og prikke og fjernet ethvert tilskud fra den dag, knægten blev myndig.

Nå, men det skal jeg ikke bitche mere over. Det er Lucifers gode ret, og så er der ikke mere at sige til det.

Bortset altså fra at 50.000 kroner selvfølgelig kan mærkes i en beskeden økonomi som min.

Derfor altså en kritisk gennemgang af alle mine udgifter, hvilket har medført følgende:
  1. Farvel til Yousee og goddag til Oister. Nu betaler jeg 79 kroner månedligt for mit mobilabonnement i stedet for 500 kroner pr. kvartal.
  2. Farvel til den store TV-pakke og goddag til mellempakken. 
  3. Farvel til ASE (a-kassen for selvstændige) og goddag til Lærernes A-kasse.
  4. Farvel til abonnementet på Illustreret Videnskab.
  5. Farvel til folkekirken.
Okay. Inden du begynder at stille kritiske spørgsmål om punkt 5, må jeg hellere med det samme sige, at jeg IKKE har skrottet Gud for at spare penge.

Det med Gud er meget velovervejet. Skattebesparelsen er bare en bonus ;-)

Ser du, jeg har det problem med Gud, at jeg ikke tror på Hende. 

Vi lever. Vi dør. Slut. 

Og hvem siger, at "slut" er så slemt? At tro på evigt liv er i min optik bare grådighed og dødsangst i en virkelighedsfjern tango.

Desuden ser jeg religion som et middel til at styre og undertrykke et folk (og navnlig kvinderne). Det er ikke så slemt med vores folk længere, men det er det eddermame i andre lande.

Og så er religion en af de største dræbere, der findes.

Så nej, jeg bryder mig ikke om religion. Og jeg bryder mig SLET ikke om begrebet statsreligion.

Helt ærligt!

I vores statsreligion er vi automatisk fra fødslen meldt ind i en forening med nogle bestemte værdier uden at blive spurgt. Bare fordi der er flest lutheranere i landet.

Det svarer jo næsten til, at vi automatisk var meldt ind i Socialdemokratiet. Hvad nu, hvis vi ikke bryder os om socialdemokratisk politik?

Endelig (og det blev nok dråben) bryder jeg mig ikke om visse kristnes holdning til homoseksuelle.

Jeg synes for eksempel, det er ydmygende at måtte bønfalde en præst om lov til at blive viet i hendes kirke.

For præster har nemlig lov til at afvise giftelystne homoseksuelle ved kirkedøren, hvis de vil.

Menøh ... nu er det jo vedtaget ved lov i Danmark, at homoseksuelle har RET til kirkelige vielser. Derfor fatter jeg ikke, at det skal afhænge af en eller anden prædikants forgodtbefindende, om jeg må have lov at gifte mig med min kæreste i en kirke eller ej.

Hvordan kan præster være hævet over loven?

Det er sgudda MEganederen.

I virkeligheden synes jeg oprigtigt, at kirke og stat skulle adskilles. Og for den sags skyld også kirke og SKOLE.

For hvorfor skal børnenes konfirmationsforberedelse nødvendigvis foregå i skoletiden? De KUNNE jo for eksempel modtage nyttig skoleundervisning i skoletiden og gå til præst om aftenen.

Nå, men jeg besluttede mig altså for at bryde forholdet til Vordame. Og det skulle være let nok, havde jeg læst.

Mens det førhen vistnok var besværligt at få lov at fravælge tilhørsforholdet til tvangskirken, skulle det nu kunne klares med en e-mail. Piece of cake.

Så jeg skrev til det lokale kirkekontor og spurgte, hvordan jeg skulle bære mig ad med at melde mig ud af klubben.

Og fik at vide, at jeg skulle gå ind på borger.dk og bede om en ny dåbsattest.

Så gik jeg ind på borger.dk. Her var et menupunkt, der hed "Udmeldelse af folkekirken." Det klikkede jeg på ...

... og fik at vide, at jeg bare skulle skrive til kirkekontoret (!) og oplyse, hvor og hvornår jeg er født og døbt ifølge min nuværende dåbsattest.

Så skrev jeg til kirkekontoret IGEN og gav dem de nødvendige oplysninger.

Hvorpå jeg modtog en NY mail fra kordegnen og fik at vide, at jeg skulle gå ind på borger.dk ...

AAAAARGH!!!

Rundt og rundt i en endeløs spiral. Man kunne jo næsten tro, at man forsøgte at køre mig rundt i arenaen, til jeg faldt død om.

Til sidst måtte jeg da også hejse det hvide flag og RINGE til kirkekontoret, så jeg kunne vride armen om på fjolserne. Hvilket ikke er nemt, fordi de åbenbart har SÅ travlt, at de er nødt til at lukke telefonerne klokken 13 hver dag.

Damn!

Men nu skulle det altså være en realitet. 

OH, GLORIOUS VICTORY :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar