Lidt om en bog

Jeg er forelsket.

Mest i Ladyen altså.

Men også lidt i en bog, jeg har købt.

Den hedder Fuck, en lækker røv! Og den er ret hypet (så du har måske allerede læst så meget om den, at du snart ørler ud over dit tastatur). 

Den ser i øvrigt sådan ud:

Og er skrevet af Susanne Staun ...

... som jeg aldrig havde hørt om, før jeg for nogle lørdage siden satte mig til rette i ventesofaen hos min frisør og dermed fandt mig selv med en dejlig kop nyrørt pulverkaffe med tørfløde (nammenam) i den ene hånd og et trykt eksemplar af Jyllands-Posten i den anden.

Her snublede jeg over et interview med omtalte fru Staun, som jeg skødesløst skimmede. Indtil noget altså pludselig gav mig en HA-oplevelse:

For:

Nu har Ladyen og jeg i årevis siddet og bitchet, når det lokale ligahold i basketball søger "feje drenge" til at tørre sved op fra banen under ligakampene (gad vide, om nogen mon har meldt sig frivilligt til det, for så er det sgudda offentlig selverkendelse, høhø).

Og ejendomsmæglere markedsfører huse med "ugenert beliggenhed." 

Og over apostrof s i Lasse's Pølsevogn.

Og når folk siger HÅNGklæde og HIMbær.

Samtidig har vi fornemmet, at vi tilhører en ret lille fraktion af danskere, som rent faktisk gør os megastor omhu med at bruge sproget rigtigt. Og at mange synes, det er lidt nørdet på den nederen måde, når man går op i at sætte sine kommaer korrekt. 

Lovlig finkulturelt, if you catch my drift.

For det er sgudda ligegyldigt med den der grammatiske korrekthed, når bare andre forstår, hvad man siger og skriver, ikke?

Well, not if you ask me, guys!

Jeg er faktisk irriteret over RØVTRÆT af at modtage grammatikhæmmede elever til fremmedsprogsundervisning oppe i min del af folkeskolen (7. klasse og opefter). Elever, som ikke en gang kan sætte et skide punktum (eller "pumptum," som nogle af dem siger).

Så står jeg der og skal fucking lære dem, hvad et substantiv er. Og et adjektiv. Og et verbum. Og et direkte objekt. Og et indirekte objekt. 

Alt sammen noget, som de burde have haft styr på, inden de nåede til tysk. 

Så jeg ikke skal spilde kostbar tid på at undervise dem i basisdansk. Hrmpf.

Men disse elever er tydeligvis ikke blevet undervist effektivt i grammatik på de yngre årgange. Måske fordi deres lærere selv har gået i skole for sent. Altså i eller efter 70erne, hvor grammatiske konventioner jo næsten blev forbudt ved lov i skoleundervisningen.

Der er også dem, der siger, at grammatik er alt for svært at lære for de små englebasser, so why bother? (Dette udsagn kommer sjovt nok ofte fra englebasserne selv.)

Sikke noget pølsesnak! 

Sprog er systemer. Ligesom computerspil er systemer. Og for mine englebasser på 7. til 9. årgang er det NO PROBLEMO at sætte sig ind i selv de mest komplekse computerspilsystemer. Den disciplin excellerer nogle af dem tilmed i midt i lektionerne.

Så kan de fandme også lære at sætte komma!

Hrmpf igen.

Men hey! Her kom så den gode, kloge fru Staun flintrende ind i mit liv og gjorde mig helt våd i trussen dernede hos frisøren for nogle lørdage siden :-D

For hun sagde i sit interview, præcis hvad Ladyen og jeg har tænkt de første 10.000 gange.

Mindst.

Det er fandme IKKE ligegyldigt med grammatikken. Den hjælper os til at udtrykke os præcist og undgå at fremstå som imbeciles i kommunikationen med andre.

HA!

En forbundsfælle! YAY :-D

Og ikke nok med det. For som jeg måske har antydet ovenfor, har fru Staun sgu også udgivet en grammatikbog.

"Oh happy day!" tænkte jeg i min momentane begejstring over at være stødt på en dame, hvis holdning til grammatik tilsyneladende gik helt pænt i indhak med min egen. 

Lige indtil jeg tænkte lidt mere.

For øh ... der fandtes altså allerede ret mange bøger om dansk grammatik.

Røvkedelige og stive. Old school. Bibliotekaragtige.

Så var det virkelig nødvendigt med endnu en?

Men min nysgerrighed var pirret, så efter frisørbesøget gik jeg ind til Arnold Busck og bladrede lidt i et eksemplar.

And guess what:

Jeg tror faktisk, at fru Stauns bog kan flytte et par ting hos en ret bred målgruppe.

I Fuck, en lækker røv! leverer damen nemlig grammatiske tips og opsange i et sprog med puls og på en måde, der er henførende out of the box. Tilmed pakket ind i en top dollar humor!

Den er ukonventionel og sjov, pimpet op med illustrationer og dagsaktuelle skræmmeeksempler, muahahaaaah.

Og i min optik leverer den varen til alle, der har brug for et grundkursus i dansk eller en hurtig brush-up uden at kede sig ihjel. 

Eller bare et godt grin til grammanørden.

Genialt.

Me like :-)

Så køb den!

Det har jeg gjort.

Bum.

(Bonusinfo: Susanne Staun leverer også blandet sprogguf på bloggen Mich&Susse, som klart er et besøg værd.)