Du, der har fulgt med her på bloggen, ved, at min eksmand, Lucifer, og jeg befinder os midt i et bittert retsopgør om vores datter.
Kramer vs. Kramer, you know (dog uden at jeg derudover har den ringeste lyst til at sammenligne min situation med fru Kramers, for så taber jeg jo, GYS!).
Og du, der ikke har fulgt med her på bloggen, finder netop nu ud af, at Lucifer ønsker at flytte til København ved sommerferiens slutning og tage min yngste datter på ti med sig derover.
Jeg bor i Jylland og vil MEGAgerne beholde englebassen her. For hvis Lucifer får sin vilje, vil jeg få adgang til min datter to weekender om måneden, og det ved jeg ikke, om jeg kan bære :'(
De to ønsker er altså lidet kompatible, og Lucifer og jeg tørnede derfor sammen i byretten den 6. maj i år.
28. maj blev vores datter indkaldt til samtale med en børnesagkyndig psykolog for at fortælle sin del af historien.
Og nu venter jeg på dommen.
Det er en hård ventetid, folkens. Med et hjerte, der tæsker ud over stepperne, tjekker jeg mobiltelefonen 1000 gange om dagen for at se, om der eventuelt skulle ligge en besked fra min advokat. Det er hende, der bliver underrettet først.
Og ventetiden er ikke mindre hård for min datter. Hun ved ikke, hvor hun skal leve sit liv efter sommerferien. Hun ved ikke, om hun har siddet i sin klasse med sine små venner og veninder for sidste gang. Hun ved ikke, om hun ser kammeraterne fra basketballholdet igen.
Pis altså.
Og der er ikke kommet besked. Før i dag.
For et par timer siden ringede min advokat. Jeg troede, jeg skulle besvime, da jeg hørte hendes stemme. Troede, at dommen kom.
Men der var nu ingen grund til ligefrem at lade det sortne for øjnene. For advokaten fortalte bare, at dommeren havde fastsat den dato, hvor dommen afsiges:
19. august.
Det tåler gentagelse:
FUCKING 19. AUGUST!
Så er der gået 3½ måned, siden vi var i retten.
Øh ... er det ikke en kende uanstændigt? Hvor skal min datter så starte i skole henne efter sommerferien?
Og har det ikke lige været megameget oppe i medierne, at børnesager trækker uacceptabelt længe ud i Statsforvaltningen? Og er vi ikke allesammen enige om, at det er for galt?
Må jeg så have lov at påpege, at det ikke kun er i Statsforvaltningen, tingene trækker ud. Det går heller ikke for godt ved domstolene!
Epilog
Min advokat er en heltinde. Hun har ringet til dommeren og overtalt hende til at afsige dom 9. juli. Den dag besvimer jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar