Om en ny hobby

Jeps, sådan en har jeg fået, woop, woop 😁

Ikke fordi jeg ikke havde et par stykker i forvejen. For fritidsinteresser er i min optik noget af livets flødeskum. Det er blandt andet i mine fritidsinteresser, jeg skaber overskud til at håndtere nogle af tilværelsens knap så interessante sider.

For eksempel læser jeg. Som oftest romaner. På både dansk, tysk og engelsk. Lige nu har jeg gang i Into the Water af Paula Hawkins, som også skrev Girl on the Train (eller Kvinden i toget, om du vil, som jeg i øvrigt læste på tysk, hvilket er gak, fordi bøger bør læses på originalsproget, hvis man ellers forstår så meget af det, at man får nuancerne med). Jeg kan godt lide psykologiske thrillere. 

Når jeg læser, slapper jeg af. Det kan være sublim underholdning, jeg får somme tider stof til refleksion, og så får jeg trænet mine sprogkundskaber. Nice!

Jeg synger også i kor. Hehe. 

Det er ganske vist kun en gang om måneden. Men hvilken gang! For sang, og navnlig korsang, har en lang række positive egenskaber. Man oplever således en øget lykkefølelse, når man synger. Den videnskabelige forklaring går på, at man ved at synge producerer en større mængde endorfin, dopamin og serotonin. Man er så at sige på stoffer 😉

Rent socialt giver korsang en skøn følelse af samhørighed. Og faktisk siger man, at gode sociale netværk og aktiviteter som for eksempel at synge i kor har lige så gavnlig en effekt på sundheden som det at holde op med at ryge.Tag den!

Og så vandrer jeg en del. 

Hvis du følger med her på bloggen, ved du, at jeg næsten lige har haft den fedeste tur til Prædikestolen i Norge.

Men mindre kan også gøre det. Jeg har haft utallige dejlige naturoplevelser på både Hærvejen og Gendarmstien langs den dansk-tyske grænse, i Rebild Bakker, ved Silkeborgsøerne, i Mols Bjerge og i Svanninge Bakker på Sydfyn.

Naturoplevelser bringer mig i zen. Jeg kan blive forarget over alle de konsulenter og coaches og mindfulness-eksperter, der formedelst uforskammede honorarer mener at kunne bibringe godtroende kunder de vises sten ud i sindsro, når man lige så godt kan gå en tur i skoven. De skulle skamme sig, skulle de.

Med smalle film i biografen og foredrag med kulturpersonligheder får jeg et indblik i tankebaner, der er anderledes end mine egne, og bliver somme tider udfordret på mit livs- og verdenssyn. Det er sundt for mig at reflektere, og jeg sørger gerne for at komme af sted til kulturelle input et par gange om måneden.

Min bloghobby kender du allerede til. For du er her jo 😉 Og selv om det skulle være dit første besøg her på Dropsene, kan du måske regne ud, at jeg holder af at blogge. 

Jeg har i mange år levet af at oversætte litteratur fra engelsk til dansk. Og også i mange år drømt om at blive forfatter. For jeg kan lide at sætte ord og tanker på papir. Eller på skærm, om du vil. 

Problemet med alle mine oversættelser var bare, at det ikke var MINE ord og tanker, jeg satte på papir. Jeg kunne aldrig få lov at være rigtig kreativ, for sjovt nok måtte jeg altid holde mig ret tæt op ad originalteksten. 

Og selv om jeg måske kunne have følt mig fristet, havde det nok været en dårlig idé at digte et brutalt sexmord og lægge det ind i manuskriptet til et pacifistisk værk af Dalai Lama. Det var muligvis blevet opdaget.

Her kan jeg imidlertid skrive, som jeg har lyst, and I love it! 💜💜💜

Endelig er der den seneste lille hobbydarling: tennis.

Jeg var første gang medlem af en tennisklub, da jeg var 18. 

Det var ikke særlig organiseret. Nærmest lidt impulsivt og tilfældigt. Jeg meldte mig bare ind sammen med en gymnasieveninde, og så gik vi af og til ned på tennisbanerne efter skoletid og slog et par bolde i nettet. Eller efter køerne på den tilstødende mark, om end det ikke var helt tilsigtet. Undervisning fik vi ikke. Og efter en enkelt sæson gled vi ud af det igen. Nærmest lige så tilfældigt, som da vi ... øh ... gled ind.

Så gik der 30 år, hvor jeg ikke skænkede tennissporten mange tanker. Jo, jeg syntes da, det var en fed sport, men jeg havde også lige en uddannelse at tage og et job at bestride og fire børn at føde og et hus at passe. Så det med sport blev sgu kun til aerobics og fitness.

Men så for et par år siden blev en nær veninde fuldstændig forgabt i tennis. Ovenud begejstret. Sådan nærmest fra den ene dag til den anden blev tennissporten til den altoverskyggende fritidsinteresse i denne venindes liv. Og jeg fik på fornemmelsen, at sporten var SÅ sublim en aktivitet for hende, at hun kunne spille hver eneste dag, hvis tiden tillod det.

Og min nysgerrighed var pirret. 

Så da jeg i april i år så en annonce fra den lokale tennisklub, tog jeg ned til en prøvetime. Bare lige for at snuse til det og sårn. For hvad nu, hvis jeg gik glip af noget fantastisk!

And let me tell you: Det er fandme sjovt. PISSEsjovt faktisk. 

Nu bliver jeg undervist hver mandag. Og det tilmed af en træner, der har været både landstræner og personlig træner for Kenneth Carlsen. Dygtig fyr. Som med en utroligt anerkendende tilgang får mig til at føle, at jeg har en chance for at blive okay god til at slå en bold, selv om jeg har passeret de 50.

En tennismakker har jeg også fået. Vi mødes et par gange om ugen for at træne de slag og teknikker, vi har lært om mandagen.

Jeg var senest af sted i formiddags. I det mest fantastiske solskinsvejr. For selv om udendørssæsonen officielt er forbi, må vi gerne spille udenfor på en af klubbens tre kunstgræsbaner hele vinteren. Og skulle det regne, rykker vi bare indenfor i tennishallen, selv om det selvfølgelig ikke giver det samme kick som den friske luft.

Jeg må i DEN grad give min veninde ret. Det er SÅ fedt at spille tennis 🎾😄

Med tennis fuldender jeg min portefølje af fritidsinteresser, som således tilfredsstiller min craving efter både refleksion, social samhørighed, sindsro, kreativitet og motion.

Lidt af hvert til krop og sjæl.

Nice 🙌🙌🙌