Hold kæft, hvor er de seje. Er faktisk ved at flyde over af begejstring.
Hørte således Go'nova på vej på job i morges. Og et af morgenens indslag handlede om skolernes motionsløb, som jo altid finder sted den sidste fredag inden efterårsferien. Altså i dag.
Flere af studieværterne havde børn, der skulle ud at løbe i Guds grønne natur, og lytterne blev opfordret til at ringe ind og fortælle om deres egne børns motionsløb.
Et par lærere ringede ind.
Jo, de skulle godt nok afholde et løb for deres elever i dag. Over et par timer. Og en af dem havde en elev, der sidste år havde tilbagelagt 13 kilometer på en halv.
Studieværten og matematikekvilibristen Maj-Britt brillerede i øvrigt i den sammenhæng ved hurtigt at regne ud, at det jo måtte give en hastighed på over 50 kilometer i timen.
Right.
Det var selvfølgelig super sejt gået af omtalte elev at løbe så langt, som han gjorde, på så kort tid. Al respekt for det.
Men hvor var det bare ærgerligt, at jeg sad bag rattet, da jeg hørte indslaget, og ikke kunne ringe ind.
For MINE elever er fucking TIFOLD sejere end det.
De begyndte nemlig at løbe allerede i går. Klokken 11 torsdag formiddag.
Og de holdt ikke op før klokken 11 i dag.
Det er 24 timer, folkens!
For tredje gang har vi netop afholdt vores 24-timersløb for skolens fire ældste årgange. Og årets vinder løb 87 kilometer.
Bum!
Hun kunne tilmed have drevet det endnu længere, hvis ikke hun var kommet til at sove mere end de par timer, hun havde bestemt sig for.
For vi tvinger naturligvis ikke vores elever til at løbe uafbrudt i et helt døgn.
Vi har base ved vores ungdomsklub, som ligger i naturskønne omgivelser og lige ved en skovrute, der bekvemt nok er næsten præcis tre kilometer lang. Det gør det let at regne distancer ud. (Hvis man altså ikke er studievært på Go'nova og hedder Maj-Britt, tænker jeg, høhø.)
Nå, men på basen stiller vi en hal til rådighed, hvor eleverne kan lægge deres luftmadrasser og tage sig et pit stop og en hyggesludder med kammeraterne, når de trænger til det.
Og i og omkring ungdomsklubbens øvrige lokaler arrangerer vi skiftevis brætspilscafé, karaoke, filmforevisning, konkurrencer af varierende art og servering af burgere og hotdogs og scones og hjemmebagte boller og frugt. Hele dagen og hele natten.
Det er SÅ fedt.
Og sikke et sammenhold, det skaber. Man ser jævnligt små klynger af rødkindede elever på tværs af klasser og årgange følges ad ruten rundt, mens de hyggepludrer.
Som lærer må man kort sagt juble 🙌
Med 24-timersløbet har vi en enestående chance for at møde elever og kolleger i helt andre rammer end de vante. Og vi kan tage os tid til alle de snakke, der ikke ellers er mulighed for i en travl, skemastyret hverdag.
Ligesom eleverne får det boost, der ligger i at opdage, at man er i stand til at præstere et pænt stykke ud over det, man troede, man magtede. Englebasserne i 6A løb således 37 kilometer i gennemsnit. Det er ikke langt fra et marathon. I fucking GENNEMSNIT!
Pissehardcore, woop, woop 💪
Så kan alle andre skoler sgu godt pakke sammen med deres fimsede totimersløb.
Bum!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar