Om rejser

At rejse er at leve. 

En ikke så original tanke, I know. Jeg tror i hvert fald nok, en eller anden digter er kommet på den samme før mig. 

Men det PASSER fandme!

Jeg bruger stort set alle mine penge på rejser og oplevelser. 

Også selv om forstadsvillaen lige nu godt kunne bruge en tømrer, en VVS'er, en fugeperson og et nyt komfur. 

Og selv om hornet i Yarisen er stået af og godt kunne bruge en mekaniker. 

Og selv om jeg har knækket en tand og godt kunne bruge en tandlæge. 

Og selv om jeg faktisk trænger til nye briller, fordi alting ligesom har fået en uldkant, når jeg kigger på det.

Jeg har kort fortalt en hel, hel masse fornuftige ting at bruge mine penge på. 

Problemet er bare, ... at FORNUFTIGT ... er fucking KEDELIGT!

Så derfor rejser jeg til Stavanger. På torsdag.

Jeps.

Sammen med en ... øh ... temmelig nær veninde.

Det bliver SÅ fedt.

For eksempel fordi jeg har et par nye bukser, jeg skal have testet. Som omtalte dame gav mig i fødselsdagsgave i år. Et par lækre Fjällräven vandrebukser, nammenam. Ledsaget af et par spritnye Salomon vandrestøvler, som jeg er så glad for, at jeg nærmest sover med dem om natten.

Og for eksempel fordi Stavanger er det sted, hvor Prædikestolen findes. 

Nu tror du måske, at du ikke kender Prædikestolen. Men det gør du. Prøv bare at billedgoogle motherfuckeren. Så har du helt sikkert set den før.

Dette kæmpemæssige, ikoniske klippeplateau hæver sig hele 600 ærefrygtindgydende meter over Lysefjordens vand ... og skal naturligvis bestiges. 

Om klippen også skal betrampes eller blot forsigtigt belistes, vil tiden vise. Rygtet siger, at den har slået en revne på en halv meter, så det bliver spændende at stå derude og krydse fingre for, at lortet holder sig oppe. Må hellere se, om jeg kan nå at smide et kilo eller to inden opstigningen.

Fedest bliver det dog at nyde min kvinde. Langt borte fra alt, hvad vi kender. Bare os to. Og Norge. (Og så lige dem i Stavanger. Og turistmasserne på Prædikestolen.) Elsker sådan at være på eventyr med kvinden i mit liv.

Hvad jeg imidlertid IKKE elsker, er det norske prisniveau. Googlede lige et par restauranter i Stavanger. Her kan man åbenbart købe en pizza ... for 340 kroner. Fuck!

Overvejede også på et tidspunkt at tilkøbe indcheckning af en kuffert på turen. For selv om jeg sædvanligvis udmærket kan rejse med kun et par trusser og en tandbørste i bagagen, ER det altså fedest at have mere plads, når bagagen nødvendigvis omfatter alskens vandregear. 

Ikke noget problem, oplyste de hos Norwegian. Hvis vi bare lige overførte 777 kroner til dem, så måtte vi hjertens gerne tage en kuffert med. Både ud og hjem. 

Right! Jeg tror sgu, vi nøjes med håndbagage.

I øvrigt er det ikke så ligetil at flyve til Stavanger. I hvert fald ikke fra Jylland. Der går nemlig ingen direkte fly. Så på vejen derop må vi mellemlande i Oslo. Hvilket ikke er så slemt, for det er i det mindste i den rigtige retning. Sort of.

Men på hjemturen. Damn. 

På hjemturen forlader vi Stavanger Lufthavn klokken 07.00. For klokken 08.35 at lande i ... fucking BERLIN!

Så kan vi kigge ned og vinke til Yarisen på parkeringspladsen i Billund Lufthavn, når vi flyver over den på vejen mod den tyske hovedstad.

Oh dear.

Nå, men nu skal jeg vist have gang i madlavningen. Jeg har sultne børn.

Take care. Og så høres vi ved. Formentlig når jeg om et par uger fortæller om London.