Mødte en lille elev på en af gangene på skolen forleden dag.
En meget lille elev.
Måske fra første eller anden klasse.
I hvert fald kun en brøkdel så stor som de ungersvende, jeg underviser i tysk og engelsk i udskolingen.
Det var midt i en lektion, og vi var de eneste to på gangen.
"Hej," sagde han glad, da han fik øje på mig, selv om jeg ikke kan mindes at have set ham før. "Vil du høre en vits?"
"Ja, det vil jeg da gerne," svarede jeg venligt, fordi jeg i regelen svarer eleverne venligt.
"Okay. I bagerens vindue ligger der snegle og boller."
Og så var knægten væk igen. Forsvundet om et hjørne.
Oh dear.
Somme tider har jeg det sjoveste job 😄
Ingen kommentarer:
Send en kommentar