Øh ... det er altså et lidt tænkt emne. For jeg har aldrig tjent mange penge. Og det kommer jeg sikkert heller ikke til.
Lige nu er jeg lærer på laveste løntrin. Min grundløn ligger på mellem 26.000 og 27.000 pr. måned. Brutto.
Af den løn skal jeg betale alle de faste udgifter, der er knyttet til at være voksen i Danmark: afdrag på huslån, forsikringer, vand, varme, el, tv, vedligeholdelse af hus og bil, a-kasse, ejendomsskatter. Og så videre. Og så FUCKING videre.
Derudover forsørger jeg to hjemmeboende børn.
Så selv om vi ingenting mangler, så vil jeg vove at påstå, at vi lever forholdsvis beskedent.
Men så er emnet heller ikke mere tænkt.
For jeg har i mange år været gift med en person, hvis månedlige indkomst ligger på den gode side af 150.000. Med alt, hvad det indebærer af ekstravagance.
Så jeg ved godt, hvad det vil sige at fyre 100.000 af på skiferier årligt. At leve i en kæmpemæssig luksusvilla i Bo Bedre-klassen. At køre rundt i en bil til en lille million. And so on.
Det var en lille forhistorie. Nu til noget helt andet:
"Mor, jeg er blevet optaget på et universitet i New York. Jeg skal derover til august," lød det for nogen tid siden i en glædestrålende sms fra ældstesønnen.
Han læser kemi på DTU og har længe ønsket sig at studere et semester i udlandet.
Og hvad tænker Mutti så om den plan? spørger nu den opmærksomme bloglæser, som måske udmærket kan huske, hvordan Mutti jamrede og troede, hun skulle dø, da sønnike valgte at flytte helt hen til København sidste år.
Well, det skal jeg sige dig: Hun er fuldkommen eksalteret ved tanken 🙆
For Mutti har selv boet to år i USA (dengang man hørte kassettebånd og sendte breve med posten, og WHAM stadigvæk bestod (RIP George Michael)), og netop disse to år har betydet umådelig meget for mig.
Så det er sgudda bare om at springe på et fly. Drengen har en helvedes masse fede oplevelser i vente, og det ville være idiotisk at takke nej.
Øh ... men når det er sagt, så er det faktisk ikke bare om at springe på et fly.
For det første skal sønnike kunne fremvise et eksamenssnit på mindst 7. Jeg tænker, at det amerikanske universitet vil sikre sig at de udenlandske studerende, de tager imod, mener studierne seriøst. Fair nok, og det bliver ikke noget problem for knægten.
Og for det andet skal han den første februar 2017 kunne fremvise en bankkonto med en positiv saldo på mindst 68.000 gode danske kroner. Det skal han, fordi han over for de amerikanske myndigheder skal sandsynliggøre, at han ikke har tænkt sig at arbejde derovre.
Piece of cake, tænkte jeg, da jeg blev forelagt den oplysning. Drengen har selv sparet de første 50.000 op, og det er jo min velhavende eksmand, der er far til ham. Så kan han vel overføre de sidste 18.
HA!
Jeg blev SÅ meget klogere.
For guess what: Eksmanden har foreslået sønnike, at han beder MIG om pengene.
Øh? Who? Me? Really?
Kan det virkelig have forbigået Eksens opmærksomhed, at han tjener 120.000 mere end jeg ... OM MÅNEDEN?
Men jo. Jeg tænker da, at jeg kan finde de 18.000 et eller andet sted i økonomien, hvis det bliver nødvendigt. Jeg vil faktisk gøre næsten hvad som helst for at hjælpe sønnike af sted (måske undtagen at spise blodpølse eller vise mig nøgen i det offentlige rum).
Og ved nærmere eftertanke er det sgu slet ikke sikkert, at Eksen kan finde pengene. For jeg tænker, at han har tilpasset sit forbrug efter sin lønseddel. For eksempel ved absolut at skulle bo i landets dyreste postnummer.
Jo større indkomst, desto større forbrug.
Men tankevækkende er det da, at jeg åbenbart render rundt og har flere penge på lommen i det daglige.
Og feelgood, hehe 😉
Ingen kommentarer:
Send en kommentar