Om reklamer

For nogen tid siden skrev jeg en længere og ret ond svada mod reklamer på blogs.

En fatwa.

Fordi jeg HADER reklamer. 

I hvert fald den slags, hvor bloggeren er blevet købt til at skrive en eller anden vammelsød tekst om et eller andet ligegyldigt produkt. Som makeup eller moderigtige tasker.

Så man mere eller mindre narres til at tro, at man læser et ærligt blogindlæg, i den hensigt at få en til at fiske dankortet op af lommen og bruge penge. 

Det er usympatisk. Og røvkedeligt.

Og således rundede jeg min omtalte reklamefatwa af med at skrive følgende:

"Det er grunden til, kære læser, at du ALDRIG vil finde reklamer på min blog. Mine indlæg er oprigtige. De er ikke styret af økonomi. De er styret af en hengivenhed til det at skrive og et ønske om at formidle nogle budskaber, som jeg finder vigtige. Eller somme tider bare et ønske om at være fjollet. Eller provokerende. Eller lesbisk. Tit lesbisk faktisk.

Men de er i hvert fald ikke styret af et ønske om at få dig til at fiske dankortet op af lommen og brænde det varmt.

For jeg er ikke til salg.

Bum."

Yep.

Sådan skrev jeg dengang.

Øh ...

... nu har jeg så fået reklamer på Dropsene.

Haha.

SÅ troværdig er jeg altså.

Det er sådan lidt ligesom dengang, jeg af min mor havde fået penge til at gå ned i byen og købe et par idrætsshorts ... og i stedet kom hjem med en bakke russisk salat fra Brugsen, der lige præcis kostede så mange kroner, at jeg ikke havde råd til shortsene.

Intentionen var god nok. Udfaldet blev bare et andet end ventet.

Nå, men inden jeg giver mig selv en ordentlig sviner for min reklamegenistreg, vil jeg gerne forklare, hvorfor:

Det er, fordi jeg desværre vil opleve en indtægtsnedgang til sommer. Jeg vil miste 50.000 gode danske kroner årligt. Og det er lidt af en post i mit ret beskedne budget.

Situationen:

Min søn fylder 18. 

Og dermed er Lucifer ikke længere forpligtet til at give mig økonomisk støtte til englebassens forsørgelse, selv om jeg altså stadig skal forsørge ham.

Sådan er reglerne, og de er ikke til diskussion.

Men jeg har været nødt til at vende mine muligheder for at supplere min startlærerløn, og en af dem er altså at lukke nogle reklamer ind her på Dropsene.

YIKES!

Men når det er sagt, så kan du tage det roligt, kære bloglæser. For jeg vil stadig ikke sælge mine indlæg. Det er stadig MIN stemme, og KUN MIN stemme, du vil støde på i mine tekster.

Reklamerne finder du i en enkelt bjælke. Og kun der.

Det bliver spændende at se, om de er salget af min troværdighed værd.

Og under alle omstændigheder kan du vel more dig lidt over paradokset og forhåbentlig værdsætte, at jeg trods alt er så ærlig, at jeg vedgår mig min ufuldkommenhed frem for bare at slette det første indlæg og lade som ingenting.