Åh haha, kom sådan til at grine af en kollega forleden dag. Ved sgu ikke lige, hvor passende det var.
Der er tale om en pæn ældre dame med stålgråt hår, nydelig i tøjet og med sko, der til hver en tid er farveafstemt efter den øvrige påklædning. Velduftende og med store, smukke halssmykker af sølv og rav.
Hun er klasselærer på 9. årgang og var ved at lave en skriftlig orientering til alle årgangens forældre om forløbet af sidste skoledag.
Og så kom hun til at invitere til "fælles afsutning."
Haha :-D
Somme tider kan korrekturlæsning være en formidabel idé ;-)
Jeg kunne naturligvis ikke lade være med at udbrede mig om episoden i en opdatering på Facebook.
Hvortil en anden kollega kommenterer:
"Jeg synes også, det ville være en god idé at invitere til fællespisning - når man nu er i gang."
Holder sgu meget af mine kolleger og de grin, de giver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar