tirsdag den 4. november 2014

Lidt om finske frimærker og bindegale russere

I Finland har de nogle flotte frimærker.

Og i Rusland har de nogle bindegale politikere.

Det kan give en spændende cocktail. Som for eksempel denne:


I artiklen i The Moscow Times står, at homofjendske hr. Milonov, som stod i spidsen for indførelsen af den ret omdiskuterede russiske antihomopropagandalov fra 2013, har bedt det russiske postvæsen om at sørge for, at breve frankeret med erotiske homomotiver fra Finland ikke omdeles.

Og til det finske folk, som han (måske i et lettere truende tonefald?) kalder "vores tætte naboer" (GYS!),  siger han, at han på det kraftigste vil opfordre til, at man afstår fra at benytte frimærkerne.

Finnerne er derimod begejstrede for deres nye frimærker, som naturligvis var forudbestilt i titusindvis allerede inden udgivelsen.

Til det kan jeg kun sige YAY! og opfordrer hermed Post Danmark til mere nytænkning ud i frimærkedesign.

Hehe. 

3 kommentarer:

  1. Enig, dem der magter at skoletræne folks uopdragne unger skulle virkelig have et ekstra tillæg til deres løn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev i hvert fald HELT klar over, hvor grænserne for mine egne evner går, haha.

      Bare ærgerligt, at den slags endelig ikke må siges højt. Det skal helst sløres, selv om de fleste ved, at det formentlig er sådan, det er på de fleste skoler.

      Slet
  2. Øh mystisk, det her skulle have stået under indlægget om at skrive på facebook om 1 kl. kontra 9. kl

    SvarSlet