Argh!

Du kender sikkert situationen:

Ældstesøn har for nylig fået studenterhuen klemt ned over ørerne, og der er translokation.

Du står ude i gymnasiets gamle atriumgård sammen med 257 nybagte studenter med pårørende og masser af gamle studenterjubilarer.

Din eksmand, Lucifer, står lige ved siden af dig med sit ret nye drengebarn på armen. 

Dette drengebarn præsenterer i netop samme øjeblik alle sine stakkels omgivelser for to klamme, grønne striber snot, der hænger under hans nuttede babynæse og langsomt kravler ned mod mundarealet.

Lucifer spørger, om du tilfældigvis har et papirlommetørklæde i din taske, og du vil gerne hjælpe de tilstedeværende i atriumgården af med synet af drengebarnets snot.

"Naturligvis," siger du venligt og stikker hånden i din skuldertaske, hvor du ved, at der ligger en plastiklomme med papirlommetørklæder.

Her mærker du som ventet plastiklommen, som du skynder dig at fiske op af tasken og aflevere til Lucifer ...

... som dermed står og vifter sin lille søn om næsen med et af dine plastikemballerede hygiejnebind.

Åh, haha :-D

Og det værste:

Jeg er ikke overrasket.

For det er ikke første gang.

Jeg mindes for eksempel tydeligt det skolebestyrelsesmøde, jeg var til, hvor jeg troede, jeg fandt en kuglepen frem fra taskens dyb og et splitsekund senere sad og flagrede med en grøn Supertampax mellem fingrene.

Somme tider skal jeg fandme hjælpes, guys.