tirsdag den 20. august 2013

Siden sidst: "Fucking homo"

Tilbage fra hed ferie i Ungarn (så hed, som den nu kan være, når ordet kun refererer til lufttemperaturen og ikke til samvær med nøgne kvinder ;-)).

Under min ferie blev jeg så lige fastansat. 

Øh ... 

... did you get that?

FUCKING FASTANSAT!!! 

Yep. Fruen blev lige ringet op og tilbudt den fedeste sproglærerstilling i verdenshistorien. Forrige torsdag.

Og havde så første arbejdsdag 12 timer efter hjemkomst fra ferie.

Shit.

Jeg havde på forhånd gjort mig mange tanker om, hvordan jeg lige skulle håndtere min homoseksualitet, når jeg trådte direkte ind i løvens hule (læs: den danske folkeskole, hvor "homo" er et flittigt brugt skældsord). Og jeg havde besluttet at stå åbent frem.

Så jeg lagde i alle klasser ud med at fortælle lidt om mig selv og opfordre eleverne til at spørge mig om alt, hvad de måtte ønske at vide om deres nye Frau Lehrerin. Og når de spurgte, om jeg havde en mand, svarede jeg: "Nej ..."

"... jeg har en kvinde!"

Og det fortryder jeg ikke, for jeg ved, at der i hver eneste klasse sidder mindst et par stykker, som i dybeste hemmelighed og fortvivlelse bliver ved med at forelske sig i personer af samme køn, og de skal vide, at de ikke er alene. At de ikke er defekte. At det er okay. En luksus, der ikke var mig selv forundt, da jeg havde samme alder.

Så det måtte jo næsten ske. 

Jeg ved godt, at det ikke var meningen, jeg skulle høre, hvad eleven i 8.A mumlede, da jeg præsenterede mig selv, men det trængte desværre ret tydeligt igennem:

"Fucking homo."

Den lader jeg lige hænge lidt.

4 kommentarer:

  1. Fastansat, sejt. Stort, stort tillykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Hey Ducky

      Dejligt, at du stadig hænger på, selv om der har været radio silence herfra for en stund :-)

      Og mange tak for din lykønskning. Jeg er SÅ glad altså!

      Slet
  2. Hey! Tillykke : ) Sgu godt gået!

    Kh.Sofie

    Ps. Stakkels (fucking) møgunge i 8.a....

    SvarSlet
    Svar
    1. Hey Sofie

      Tusind tak! Kan næsten ikke fatte, hvor heldig jeg er.

      Også dejligt, at du stadig lægger vejen forbi :-)

      Og hvad møgungen i 8.A angår, så må jeg jo bare vise ham, at jeg faktisk er et okay menneske. Måske han så ændrer opfattelse af homoer. Og hvis ikke, står han jo på et tidspunkt over for mig til eksamen. Sweet power, hehe ;-)

      Slet