søndag den 16. august 2020

Ikke mit stolteste øjeblik

Så blev man da lige testet.

Ikke, at det er noget særlig unikt. Da min test velsagtens må have været nummer to milioner og et eller andet her i dronningeriget.

Det er egentlig ikke, fordi jeg føler mig krank. I hvert fald ikke mere, end jeg plejer at være 😉 Men Barn 4 har lagt sig med snot og feber og nys og hoste, så hun tænkte, at hun hellere måtte være en god samfundsborger og få Mutti til at køre hende til test.

Og mens jeg så stod der og ventede en hel fucking klokketime ved teltet på Randers Kaserne sammen med barnet, kom hun i tanker om, at jeg jo lige så godt OGSÅ kunne blive testet.

Jeg skriver "hun", fordi det var BARNET, der kom i tanker om, at Mutti kunne lade sig teste, når vi nu alligevel var der begge to. 

Mutti selv var afgjort ikke kommet på den tanke. For det ser ikke særlig rart ud, og kylling har man jo altid været 🐥🐥🐥

Det var imidlertid svært at finde på et påskud for at lade være.

Oh dear.

Jeg kan lige så godt med det samme sige, at jeg føler et lettere ubehag ved fucking HADER vatpinde, der tværes rundt i halsen på mig.

Inden overgrebet fik jeg at vide af den unge dame med pinden, at det ville være hurtigt overstået. Hun skulle bare køre rundt med motherfuckeren i fem sekunder ...

Shit for nogle lange fem sekunder.

Damen stod og talte højt. Det var utvivlsomt ment som en hjælp. Men på mig havde det den effekt, at jeg blev smertefuldt bevidst om, at jeg efter det første tal stadig havde fucking FIRE tilbage.

Så jeg stod altså der i noget, der føltes som en uges tid, og sagde høje ørlelyde, mens jeg hvert sekund frygtede, at jeg skulle brække mig ud over damens visir. Foran et beskedent publikum på cirka 100, der stod og ventede bag mig i køen, naturligvis.

Meget cool. Og efter MIN entré har de helt sikkert glædet sig, til det blev deres tur 💃💃💃

Nå, men nu har jeg gjort min borgerpligt, og det var helt sikkert det kloge valg. Der kommer svar i løbet af 72 timer.

Nu vil jeg ringe efter en pizza. Godt, at man trods ørlefrygt tidligere på dagen ikke helt har mistet appetitten. For man skulle nødig blive ranglet.

Take care 💘



Ingen kommentarer:

Send en kommentar