Alles gut

Yep 💃💃💃

Jeg nåede lige at bimle med alle alarmklokker ⏰ og vræle i vilden sky 😭 og efterlyse Erling 🐈 tre forskellige steder på nettet. Og køre rundt i min bil og afsøge grøftekanter for små, søde, men døde sorte misser. Og sende Barn 4 og Svigerbarn 4 omkring i nabolaget til fods for at lede.

Og ... så kom Erling hjem. Naturligvis.

Efter 2½ døgn.

Den lille slambert 😂 

Han stod pludselig klokken 22 i går aftes uden for huset og mjavede. Og ville sjovt nok gerne ind og have sig en mundfuld mad.

Jeg burde have taget en alvorssnak med ham. For at blive så længe væk. Han må da forstå, at det bekymrer Mutti, når han ikke kommer hjem.

Men jeg var frem for alt super glad for at se det lille pus. Han gør mig blød som smør.

Jeg har ellers brugt temmelig mange år på at nære et pænt stort mishag mod katte. (Got it? MIShag 😉😂)

Fordi en kat engang har kostet mig et ufødt barn. Ved at smitte mig med toxoplasmose, mens jeg var gravid 😢

Toxoplasmose er en fesen bette lortesygdom. Som jeg ikke en gang selv var klar over, at jeg havde haft. 

Man kan få den af at spise kød, der ikke er gennemstegt, jord (for eksempel ved at glemme at vaske hænder efter havearbejde) og ... katteafføring (for eksempel ved at rense en kattebakke). Og den forløber som regel helt uden symptomer og er ofte totalt harmløs.

Altså sådan et ynkeligt lille appendix til livet, som mange knap bemærker.

Det eneste er bare lige ...

... at man FUCKING IKKE SKAL FÅ SYGDOMMEN, MENS MAN ER GRAVID.

Det gjorde jeg selvfølgelig. Og måtte således af med mit ufødte barn i 14. uge, da sygdommen kan give svære hjerneskader hos barnet.

Jeg blev efter al sandsynlighed smittet af vores kat, Victoria, som vi havde anskaffet, umiddelbart før jeg blev gravid.

En ret ulykkelig affære, der afstedkom, at jeg, ganske rationelt, udviklede en afsky mod alle kattedyr. 

En langvarig afsky. Mere end 20 år faktisk.

Men ... så fik jeg sgu kat 😂 

Efter en lille smule nudging fra Barn 4, der inderligt ønskede sig et kæledyr, som kunne give mere igen end dværghamsteren Georg. For Georg var mildt sagt kedelig og lod sig kun vanskeligt involvere i noget, der mindede om et personligt forhold til sin ejer.

Hunde er til gengæld for dyre og for tids- og opmærksomhedskrævende.

Derfor kat.

Og det har jeg dælme ikke fortrudt. Det sætter Erlings nyligt afsluttede forsvindingsnummer en tyk streg under. For hold kæft, hvor var jeg bange for, at han aldrig skulle vende hjem igen. Og gud, hvor var jeg lykkelig for at se ham hoppe ind ad vinduet i går aftes.

Natten har han tilbragt oven på mine striktrøjer på en hylde i mit garderobeskab.

Så hyggeligt og skønt, at kaos er vendt til kosmos.

💘💘💘