onsdag den 2. december 2015

Mor har sgu været både undrende og vred i dag

Undrende:

Jeg FORSTÅR ganske simpelt ikke folk. Somme tider altså. 

Som nu i dag, hvor brandalarmen pludselig satte i gang på min skole.

Er vi enige om, at sådan en fanden normalt ikke begynder at hyle, hvis der ingen røg er, hvor der ingen røg skal være?

Og at der som regel ikke er røg, uden at der er noget meget varmt et eller andet sted?

Altså:

  1. Alarmen hyler. 
  2. Der må være røg og derfor noget i gære med en kraftig varmeudvikling. 
  3. Ifølge forskrifterne skal vi evakuere bygningerne, indtil brandvæsenet har afblæst alarmen.
Sådan er det bare, Sonnyboy.

Også selv om det var falsk alarm sidste gang, fordi nogen havde glemt en bolle i en ovn. Og selv om det var falsk alarm næstsidste gang. Og gangen før den. Og før den. Og før den.

Vi har over 800 elever, vi skal passe på, og alarmer SKAL den ondelyneme tages alvorligt. For TÆNK, hvis vi ignorerer sådan en den forkerte gang! GYS!

Og når jeg så har afsøgt lokalerne i min nærhed og har gennet alle de elever ud, som jeg er stødt på ...

... ja så undrer det mig KRAFTEDEME at se 0. klasse i en lang række på vej ind på biblioteket med biblioteksbøger under armene og uden sko på deres små søde fødder. Tilmed ledsaget af en lærer, som uanfægtet går og småpludrer med de små englebasser, om end hun må anstrenge sig for at overdøve alarmen og sirenerne på de tililende brandbiler.

WTF?!

Hvorfor er der altid nogle, som mener, at man ikke behøver reagere, når en alarm signalerer, at noget er galt?

Smatbaljer!

Vred har jeg også været i dag:

For jeg HADER snyd. 

Og snyd er det fandenpisseme, når jeg beder 9. klasse om at skrive en biografi af Nelson Mandela på engelsk, og indtil FLERE elever højt og flot copy-paster hele deres tekst fra biografier på nettet.

De spilder deres tid. Og hvad værre er: De spilder MIN.

Fuck, hvor bliver mor altså cranky så!

Overvejer i skrivende stund, hvordan jeg skal taksere sådan en omgang lort. Det ender nok med, at jeg trækker både deres forældre og min chef ind i det.

Og så blev dagens shit pile oven i købet toppet op, da jeg kom hjem fra job og tømte postkassen.

Der lå en ret dyr nodebog, som jeg havde bestilt til Barn 1 i julegave. I sådan en papemballage. Som min idiotiske postomdeler havde valgt at MASE ned i min lidt for lille postkasse.

Så emballagen var blevet kraftigt bøjet på midten. Og det samme var den fine nodebog.

PIS.

Nå, men jeg regner med at få en forholdsmæssigt vidunderlig aften. Det kan sgudda KUN gå fremad.

Bum.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar