Juletid på godt og ondt

Du milde himmel, hvor er jeg stuffed. Som en Thanksgiving-kalkun.

Og det tilmed på flere planer.

Fysisk:

Weekenden har budt på sild, fiskefilet, rejer, laks, flæskesteg, medisterpølse, juleskinke, brunede kartofler, grønlangkål, sild igen, laks igen, sønderjyske kålpølser, frikadeller, hamburgerryg, grønlangkål igen, hjemmelavet rullepølse, lun leverpostej med bacon, ost, konfekt og småkager.

Alt sammen fordelt på en julefrokost fredag aften og min fars 77-års fødselsdag i går.

Pyyyyyyh!

Så for samvittighedens og figurens skyld nøjedes jeg med at sætte en spinatlasagne til livs lørdag aften. Slankepasta, nammenam. 

Og socialt naturligvis:

Hold nu kæft, hvor har jeg snakket og hygget. 

Fredag i selskab med det meste af bestyrelsen på rotternes skole, hvor jeg er næstformand.

Det er herlige, morsomme, idérige, inspirerende mennesker, jeg sidder med der. Alle på nær en enkelt. Men ham kan jeg til gengæld ikke fordrage. 

Pompous ass!

Han er advokat. Og tydeligvis ramt af røvhulseffekten. 

For eksempel har jeg overhovedet ikke oplevet, at han er kommet til tiden, når vi har holdt bestyrelsesmøder. Og i fredags var den da helt gal. 

Vi havde således et par dage inden mødet/julefrokosten modtaget en dagsorden. Her stod, i overensstemmelse med seneste referat fra slut september, at mødet startede klokken 16.30.

Og gæt så, hvornår advokatsnuden arriverede:

KLOKKEN FUCKING 17.30! Hrmpf!!!

Det er mildt sagt respektløst gang på gang at lade andre sidde og vente på, at det passer en at indfinde sig.

Derpå fik han det meste af aftenen til at gå med

1. at brokke sig over vores skattetryk OG det faktum, at Danmark topper i GINI-indekset. Og har jeg læsere, der ikke ved, hvad GINI-indekset er, så kan jeg fortælle, at GINI er et mål for graden af ulighed i en fordeling - som oftest i en indkomstfordeling. Og her er vi altså i Danmark - til advokatsnudens kæmpestore forargelse - verdensmestre. Det vil sige, at af alle de lande, vi sammenligner os med, er vi dem, der fordeler vores samlede indkomst, så uligheden i samfundet er mindst. En god nyhed, synes jeg.
2. at glorificere det amerikanske samfund, inklusive deres hjernedøde våbenlovgivning og deres ... øh ... "velfærdssystem" (?!). Advokatsnuden kender nemlig en mand i USA, som engang blev syg og ikke kunne passe sit job. Og da der ikke rigtig er noget i USA, der hedder sygedagpenge, var manden på røven. MEN så begyndte alle hans naboer, hans lokale kirke og hans øvrige netværk sandelig at samle penge ind til ham, og på ingen tid havde de indsamlet 300.000 kroner, og den slags er bare "SÅ smukt altså!" Yeah right. Der er selvfølgelig tale om en mand med kapitalstærke omgivelser. Hvad nu, hvis der havde været tale om en anden mand uden de rette forbindelser? I min optik er det fandme farligt at overlade velfærd til private initiativer.
3. at rable løs om nogen, han kender, som har et kæmpestort og MEGAdyrt hus (gaaaab).

Jeg ØRLER over den arrogance, pengefiksering og mangel på medmenneskelighed, denne advokatsnude viser. 

Han tilhører et vellønnet segment af befolkningen og vil ikke dele. 

Men mon ikke han har fået hver en krone af sin fine lange uddannelse betalt af skatteyderne, og mon ikke hans børn også får deres uddannelse betalt, og mon ikke han har fået gratis lægebehandling i hele sit liv, og mon ikke han dagligt færdes på offentligt anlagte veje osv.osv.osv.osv.osv.

Smatbalje.

Hrmpf!