Du kender det sikkert:
Du har været til den fedeste julefrokost på jobbet. Skøn mad, drikkevarer i rigelige mængder, glade kolleger, dans og grin i timevis og udsigten til 14 dages ferie. Fedt!
Og du tager toget hjem klokken 23.
Og du falder i søvn syv minutter inden ankomst til dit bestemmelsessted.
Og du vågner af din egen højlydte snorken, slår øjnene op ...
... og opdager til din rædsel, at toget holder stille på en station, og at skiltene på perronen udenfor bekendtgør, at det er DIN station.
Shit!
Så du springer op fra sædet, griber din taske og løber ud mod togdørene. Som netop er gledet i.
Du trykker neurotisk på døråbningsknappen. Uden resultat. Så du trykker igen. Og igen. Mens du presser næsen flad mod ruden i togdøren og kan se din egen by lige udenfor.
Ti sekunder senere sætter toget i gang.
Og du kører med til næste destination på køreplanen.
Her sætter du dig til at vente en halv time i støvregn på et tog, der kører den modsatte vej.
Og endelig ankommer du igen til din egen by. Godt og vel en time efter at du har været der sidst.
Denne gang står du af toget.
Du går ud foran stationsbygningen for at praje en taxi. Der er ingen taxier. Tænker ikke, der kommer ret mange hyrevogne forbi stationen, når det sidste tog er kørt.
Der står til gengæld tre mænd og venter - åbenbart i samme ærinde som du.
Efter lang tid har de første to mænd fået sig hver en vogn. Og den sidste har ringet efter en. Smart ;-) Men du kan bare ikke selv ringe efter en taxi, for din telefon er løbet tør for strøm.
Så du forbereder dig slukøret og halvvissen på at gå de sidste fem kilometer hjem til forstadsvillaen ...
... da pludselig den tredje mand venligt siger, at du da kan køre med i hans vogn. Han skal godt nok til nordbyen, mens du skal til vestbyen, men der er ikke mere end et par kilometer fra hans bestemmelsessted til dit.
YAY! Reddet på målstregen af en flink mand.
Du sætter dig ind i bilen og takker manden mange gange for hans venlighed. Du er nemlig ikke klogere, da du har en grundlæggende tillid til dine medmennesker.
Og så kører taxien til nordbyen. Den venlige mand beder chaufføren standse ved et busstoppested. Hvorpå han stiger ud af bilen ... OG GÅR SIN VEJ.
WTF?!
Nu sidder du så alene tilbage i taxien, hvor taxameteret viser 152 kroner. SOM MANDEN IKKE HAR BETALT.
Du har ikke andet valg end at oplyse din adresse til chaufføren, lade dig bringe hjem og betale for begge køreture.
Hold nu kæft for en uforglemmelig afslutning på en ellers skøn aften.
Nej, nej, nej hvor uheldigt. Og sikke et dumt svin!
SvarSletJeg prøvede for mange år siden noget lignende (minus togturen,) da min veninde og jeg skulle videre fra en fest og ind til byen.
En fyr, der hed Leon(!), spurgte, om vi ville køre med ham, og da vi nåede København, og de 150 kroner skulle betales, steg han ud, mens han sagde "Fedt at tage røven på jer tøser," hvorefter han skred.
Vi var SÅ sure, at vi slet ikke kunne gejle os op til at have det sjovt, så efter to øl på et værtshus, besluttede vi os for at tage hjem. Men da vi nåede ned til Nørreport, så vi, at Leon lå på trappen ved Danske Bank og sov. Vi gik resolut over til ham, og min iskolde veninde stak hånden ned i hans bukselomme og fiskede 200 kroner op, hvorefter vi råbte "Fedt at tage røven på DIG!" Og så gik vi i byen igen.
Håber fandme du får mulighed for at gøre det samme en dag. :-)
Det er kun et par dage siden, jeg opdagede din blog, og jeg er allerede fan. :)
Jeg kan også godt fortælle dig, at jeg vrælede, da jeg først var kommet i sikkerhed i mit eget hus, og det ikke længere ville være akavet at sidde der og tude, haha.
SletFed historie du der kan fortælle, om DIN situation. Godt, at I fik skovlen under bæstet.
Og tak af hjertet for din fine kompliment til mig og min blog :-D
Me like!