Krummer somme tider tæer

Jeg har en elev i en af mine klasser. Okay, elever har jeg selvfølgelig mange af, men det er en ganske særlig elev, jeg vil skrive om her.

Denne pige er sød og sjov og dygtig og høflig. Hun markerer tit i timerne, har altid sine lektier i orden og hilser pænt, når hun møder mig på gangene. Og jeg har ikke hørt hende sige et eneste ukvemsord i den tid, jeg har kendt hende.

Der er kun en enkelt lille ting, jeg kunne ønske var anderledes: Hun har ophøjet selvpromovering til en kunstart.

Okayokayokay, jeg er også somme tider selvpromoverende her. Men det er jo MIT forum, you see.

Det er noget andet i klasserummet.

Et par eksempler:

Hvis jeg uddeler verbale stokkeslag til klassen, når for mange elever ikke har lavet deres lektier, kan jeg roligt bide mig selv i babserne på, at denne elev vil række hånden op og sige:

"JEG har lavet mine lektier, Frau Lehrerin."

Eller hvis jeg antyder, at nogle måske vil finde en opgave lidt svær:

"JEG synes ikke, den er svær, Mrs. English Teacher."

Ofte fremhæver hun altså sig selv på bekostning af sine klassekammerater. Og det kan hun have alle mulige gode grunde til. 

For eksempel tror jeg, at der hviler et enormt præstationspres på hende i hjemmet. Hendes forældre er ret jævne og har ikke udrettet noget stort. Og jeg tror ikke, de har de store ambitioner på egne vegne. Så det har de i stedet på vegne af deres mønsterbrydende datter. 

Derfor skal denne datter paces frem, og jeg gætter på, at hendes selvpromoverende adfærd er et resultat af mors og fars forventninger. Det er vigtigt, at læreren hele tiden mindes om, hvor flittig og dygtig pigen er.

Not good if you ask me. I hvert fald ikke, hvis hun gerne vil bevare de gode relationer til de andre elever.

Nå, men jeg har hidtil ikke været nævnt i hendes tåkrummende udsagn i klasserummet.

Indtil i går altså.

Hvor følgende ordveksling fandt sted:

Mig til hele klassen, efter at jeg har stillet et spørgsmål i tysk, som ingen har lyst til at svare på: "Sig mig en gang. Har jeg ikke lige sagt til jer til skole hjem-samtalerne for et par uger siden, at det vil være rigtig fint, hvis I kan finde modet til at markere lidt mere?"

Pigen højlydt ud i klasserummet: "Nej. Til MIG sagde du altså, at du ville ønske, at alle dine elever var ligesom mig."

PIS!

Jeg må tage mig til hovedet.

Det er rigtigt, at jeg roste hende til skole hjem-samtalerne. Men jeg roste også mange andre. Og jeg havde ikke regnet med, at de ting, jeg sagde til dem ved den lejlighed, skulle anvendes i reklameøjemed.

Ikke alene bringer hun rent socialt sig selv i en træls situation med sådan et ulideligt udsagn, hun får også MIG til at fremstå, som om jeg har favoritter blandt eleverne.

Og det er fandme uheldigt.

Bare hun ville klappe i. Både for sin egen skyld og for min.