Som nu for eksempel i sidste uge. Hvor det gik op for mig med al eftertrykkelighed, at der altså er visse kvindeting, jeg ganske simpelt er for lesbisk-stereotyp til at udføre.
Således blev jeg fredag morgen antastet af en af mine ældre mandlige kolleger, der så ud til at være tydeligt lettet over min ankomst til lærerværelset.
"Du er nødt til at gå op i håndgerningslokalet. Der sidder to ungersvende fra syvende og er ved at sy et Ku Klux Klan-kostume. Og det er blevet for lille. Kan du ikke lige gå op og hjælpe dem med at lave det større. Ja ... øh ... det tænkte jeg, at du nok var bedre til end mig, møhøhø."
Suk. Hvorfra i alverden tror han, at jeg skulle have noget som helst begreb om at sidde ved en symaskine? At jeg aner, hvad der er højre og venstre på sådan en fanden?
Faktisk irriterer det mig for vildt at få trukket sådan et prædikat ned over hovedet, blot fordi jeg er kvinde.
Jeg er jo alt for lesbisk til den slags heteronormative forestillinger.
I virkeligheden havde jeg held til at snyde mig helt uden om symaskinekørekortet i min egen skoletid. Håndgerning var for mig det mest idiotiske, tøsede, intetsigende fag i verdenshistorien.
Det var leverpostej. Med leverpostej på.
Og grundet min ringe interesse for de husmoderlige dyder, lykkedes det mig at bruge fulde tre måneders håndgerningstimer på at strikke en enkelt grydelap. Retstrikning hele vejen. Bare for at få tiden til at gå.
GAB!
Men der var ingen udvej for mig i fredagens prekære situation, for det var min pligt at hjælpe drengene med at få deres kostume færdigt.
Shit.
Og stakkels Ingolf, som vi jo kan kalde den arme elev, der skulle stoppes i kostumet, kom i første omgang til at ligne en overdimensioneret søpølse, da vi ved fælles anstrengelser fik ham skruet i det.
Og der var intet mindre end en katastrofe under opsejling, for kostumet var en vigtig del af en MEGET vigtig præsentation, der skulle afholdes i denne uge.
Åh, haha, hvor var det synd for ham, at han måtte nøjes med min assistance.
Men hey, miraklernes tid er ikke forbi. Jeg ved ikke, hvilke omforandringer han har fået udført på kostumet i weekenden og på sikker afstand af min hjælp, men her er han, som han så ud i dag:
Not bad at all.
Imod alle odds.
Det hedder vist feminist og ikke lesbisk, når man reagerer mod den slags fordomsfulde skabeloner. Du bliver smidt ud af både lebbeklubben og feministklubben, hvis du ikke lærer at skelne mellem de to ting, Mulle..
SvarSletHaha, det er nogle rå klubber, de to ;-)
SletTror nu ikke, det er fordi jeg er feminist, at jeg stinker til at sy. Det er vist mere, fordi jeg er lesbisk-af-den-slags-der-synes-håndarbejde-er-uinteressant.
Og at manden vil putte mig i en bestemt kasse på grund af en forudfattet mening om, hvad jeg interesserer mig for og er god til, er slet og ret irriterende, hvad enten jeg ser det med mine feministiske eller lesbiske briller.