Underholdningsværdien af reoler

Det lugter rigtig meget af sommerferie i folkeskolen nu.

Og på min skole har klasserne skiftet lokale i løbet af de seneste dage, så de er klar til at give den gas i deres nye klasseværelser fra første dag efter ferien. 

Det betyder, at 7C for eksempel er rykket op i 9Cs lokale.

Her skulle jeg forsøge at undervise dem i engelsk i går. Og sjovt nok måtte jeg i timens løb hele tre gange op og hente elever ned fra toppen af den reol, der står langs bagvæggen i rummet.

Shit altså for nogle små aber!

"Øh, hvorfor er det interessant at kravle derop hele tiden?" spurgte jeg efter tredje gang. "I havde jo også en reol nede i det gamle lokale, og den kravlede I da ikke rundt på toppen af."

"Nej, for den var ikke skruet fast i væggen."

I grunden et logisk ræsonnement.

Vi skal nok få meget spas med den reol næste år.

Champagnen er lagt på køl

Uha, det er en stor dag i dag.

Ikke bare sådan en mellemstor en. 

En af de RIGTIG store motherfuckere altså:

Min smukke søn bliver student.

WHOOP, WHOOP!

Klokken 12 træder han ud af eksamenslokalet og gør sin mor SÅ stolt. Og hvor bliver jeg bevæget, når hans fine nye hue glider på plads. Det ved jeg, for jeg har næsten tårer i øjnene allerede nu.

Samtidig bliver det en tur ned ad Memory Lane. Min egen studentertid. Hvor var det fantastisk at få rundet et hårdt stykke arbejde af og føle, at hele verden lå åben for mine fødder.

Yep, det bliver en skøn dag i dag :-D

Welcome to Kleptomania

AAAAARGH!

Så skete det igen. 

Jeg har en fucking schwumpukkel (jo, ordet findes!) af en nabo, der BLIVER FUCKING VED med at negle mine ting.

Nu er barn 4s spritnye shorts OG mine skønne løbetights forsvundet fra vaskekælderen.

Så listen over ejendele, der er forsvundet under mit ophold her i ludergaden, er efterhånden lang og omfatter nu:

1. en svinedyr skijakke
2. to cykler - TO!
3. en badeværelsesmåtte fra IKEA
4. en lodden, lyserød rædsel af en højtelsket morgenkåbe
5. en kuglegrill fra Weber
6. et par nye shorts
7. et par gamle, men velsiddende løbetights 

Jeg tror, det er Wendy oppe på 2.

Men det kan også være det litauiske rengøringsteam, der bor i kælderen (man HØRER jo et og andet om østeuropæere for tiden, tsk, tsk).

Så jeg sørger omhyggeligt for at sende alle mine naboer syrlige, mistænksomme blikke, når jeg møder dem.

Det, der nok undrer mig mest, er, at kleptomanen har snuppet mine løbetights. De lugter sgu da af uafvaskelig gammel gnu. Eller gammel kusse og røvsved for at være mere nøjagtig.

Det kan selvfølgelig være, hun tænder på det, Wendy.

Av ...

... hvor gør det ondt i hjertet at læse om en svensk skoleklasse, hvor samtlige 30 piger er omskåret. Og 28 af dem tilmed på den værste måde, hvor man fjerner både klitoris og begge hold skamlæber og tilmed syr åbningen ved skeden så meget sammen, at menstruationsblod har svært ved at passere.

PIS ALTSÅ!

Jeg har engang set den modbydeligste tv-optagelse, hvor en forsvarsløs lille pige på et par år holdes fast og med en rusten kniv og uden bedøvelse får fjernet kønsdelene. Jeg glemmer aldrig det fortvivlede udtryk i pigens ansigt. Hvor må hun have følt sig forrådt af sine forældre. Af sine allernærmeste, der skulle forestille at passe på hende og værne hende mod verdens ondskab. For derpå at vise sig at VÆRE ondskaben selv.

Hvad fanden i helvede er det for en motherfucking, mandsdomineret, middelalderlig møgkultur, der ansporer til den form for både fysisk og psykisk lemlæstelse?!

Gad vide, hvad mændene i den kultur ville sige til at få filet deres kønsdele af på samme måde. Pik og nosser og hele lortet.

Jeg bliver ikke bare vred og forarget, når jeg læser den slags.

Jeg bliver MEGET vred og forarget.

Nå ja, og så har samme afsporede, brutale kultur tilmed sin religion til fælles med den dumme mand, Mohamed al Maimouni, fra Dansk Islamisk Råd, der i denne uge kaldte mig syg.

i? Nej tak!

Holder lige så meget af Apple-produkter som af underlivsundersøgelser.

Hold nu kæft for en opreklameret og svinedyr omgang bondefangeri.  

Men damn, hvor er de dygtige, bondefangerne hos Apple.

Det kan da godt være, at professionelle grafikere i reklamebranchen synes, at en Mac har mange gode funktioner, men selv med min bedste fantasi har jeg meget svært ved at se, at almindelige mennesker på nogen måde kan have brug for noget, der står "i" på.

Og da slet ikke mine elever i 7.- 9. klasse.

Et eksempel:

Jeg beder 8. klasse om at lave en afleveringsopgave i engelsk med skriftstørrelse 12 og linjeafstand 1½, hvorpå følgende samtale udspiller sig:

Pige i klassen, som sidder og fumler med sit dyre i-produkt: "Øh, jeg ved ikke, hvordan man indstiller linjeafstanden."

Mig: "Nej, det ved jeg heller ikke. Hvis du nu havde haft en almindelig computer i stedet for den der, som har flyttet rundt på funktionerne i forhold til resten af verden, kunne jeg have vist dig, hvordan."

Pigen: "Jamen, den har kostet 20.000 kroner." (Tænker desværre, at hun blev en lille smule tændt ved at stikke mig den oplysning.)

Og her står jeg så af. Hvordan fanden i helvede kan en pige i 8. klasse have brug for en laptop til fucking 20.000 kroner?!

Det er REN prestige og total overkill.

Og jeg kender tilmed MANGE eksempler på, at Apple-produkter bare ikke kan, hvad andre produkter kan:

Elever kan ikke vise de flotte, grafikoverdådige præsentationer, de har lavet på deres kostbare, imageplejende i-agregater, fordi disse agregater ikke forstår at kommunikere med et Smartboard.

Elever kan ikke se en film på Filmstriben.dk, fordi der skal downloades et eller andet særligt i-Pad-program (som sikkert koster penge), for at det kan lade sig gøre. 

Elever kan ikke spille de sjoveste online-sprogindlæringsspil, fordi deres Apple-ting ikke kan håndtere dem.

Og er du indehaver af et i-produkt, må du hellere trygle skæbnen om ikke at lade det gå i stykker, for ved du, hvad Apple-reservedele og -tilbehør koster?

Hvor ydmygende at måtte give 400 kroner for en skide oplader!

Men det er du bare nødt til, for visse Apple-produkter er programmeret til nærmest at nedsmelte helt, hvis du tilslutter et uoriginalt stykke tilbehør.

Shame on you, Apple! Det er ren udnyttelse af folks (og navnlig skoleelevers) længsel efter prestige.

Det var dagens hrmpf.

Hader film

Jeg så VM-kampen mellem Tyskland og Portugal i går aftes. På computeren. Sammen med Store Søn. Mens vi stod i køkkenet, hvor jeg lavede mad, og sønnike tog sig af den opvask, der stod på bordet (multitasking i høj potens altså).

Det er SÅ hyggeligt, at knægten stadig synes, det er fedt at se fodbold med mor, selv om han er så gammel, at han faktisk bliver student på mandag. Whoop, whoop!

Nå, men det er egentlig hverken huslige gøremål eller barnets skolepræstationer, jeg vil skrive om. Men derimod film.

FUCK, hvor jeg hader film! Jeg hader film i fodbold næsten lige så meget, som jeg hader doping i cykelsport.

Begge dele er usympatisk, usportslig snyd. Kort sagt.

Situationen:

1. Herr Müller fra Deutschland bliver fældet af señor Pepe fra Portugal. Ikke noget usædvanligt der. Fodbold er en voldssport.
2. Herr Müller vil rigtig gerne have et frispark, ved samtidig, at señor Pepe har et fyrigt temperament, og øjner måske muligheden for at kunne fremtvinge et gult kort til modstanderen. Så han filmer. Helt tydeligt. Vræler teatralsk som en forulempet rejekælling, gør han. Og får sit frispark.
3. Herr Müller har desuden ret i sine antagelser om señor Pepes temperament. Portugiseren stanger således til den stadig siddende i græsset og småklynkende tysker med hovedet. Og bliver udvist. Mission accomplished for Herr Müller.

Pis!

For gu må man da ej gå rundt og stange sine modspillere i en fodboldkamp. Selv om fodbold ER en voldssport, er det jo ikke tyrefægtning.

But correct me if I'm wrong: Han blev narret til det. Og DET er krafthelvede heller ikke særlig anstændigt og har i øvrigt ikke en fløjtende fis med fodboldspillet at gøre.

Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig, at Herr Müller ruller vrælende rundt på stuegulvet derhjemme, når noget gør ondt. Hvis han flækker en negl eller får en splint i fingeren. Den indstuderede adfærd gemmer han til grønsværen, hvor han således kan svindle sig til en gevinst.

Hrmpf!

Den forkerte side

Pyha, jeg har ikke meget tid. 

Er travlt optaget af at slagte 9B til eksamen i mundtlig engelsk i disse dage (muahahahahaaah), og der er meget, der skal forberedes i den forbindelse.

Men inden jeg smutter ud af dit liv igen, kan jeg lige netop nå at kaste en enkelt fatwa over den kvindelige lytter, der i morges ringede ind til Go'Nova og forklarede, at hun bedre kunne lide at se kvindehåndbold end herrefodbold.

"Blablabla ... men det er altså ikke, fordi jeg er på den forkerte side ... blablabla," sagde hun.

Øh, undskyld? Den FORKERTE side? Jamen, TUSIND tak for crap, dame! 

Det er kort sagt pisseydmygende at lytte til den retorik, når man ikke er på den RIGTIGE side.

Og desværre pissealmindeligt. Den slags vendinger er ligesom gledet naturligt ind i det danske sprog.

Og jeg vil hermed sige fra, folkens: 

Fra!