Så kan man igen læse, at Arsenal-bænkevarmeren Nicklas Bendtner har opført sig åndssvagt. Hærværk endnu en gang.
Og hvis han ikke bedriver hærværk, kører han spritkørsel eller render rundt og banker folk.
Det er virkelig heldigt for ham, at han har gode fodboldben, for tankevirksomhed har han vist ikke meget af.
Hans opførsel er egoistisk, hensynsløs, usympatisk, arrogant. Ja øh ... træls faktisk.
Den mand skal så forestille at være en helt. Tilbedt af mange små naive danske drenge.
Flot forbillede. SÅ flot altså.
Og det undrer mig pissemeget, at hr. Olsen ikke for længst har kylet dette tilsyneladende undermedicinerede kriminelle individ langt ud af landsholdets rækker. Permanent.
Det er i min optik en slags prostitution af egne moralske værdier at blive ved med at holde fast i tåben, blot fordi han kan sparke til en bold.
Hrmpf!
Og dette her er i øvrigt mit indlæg nr. 100.
Så ... øh ... tillykke til mig selv ;-)
tirsdag den 26. november 2013
fredag den 22. november 2013
Réflexion Royale
Har en god kollega, der hedder noget med J.
J udmærker sig på flere måder. Dels har hun fået så meget succes med et blog-/bogprojekt, at det steg hende over hovedet, og hun valgte at bakke ud af det (respææækt!), og dels holder hun somme tider nytår "i kongehuset," som hun siger.
Til at begynde med tænkte jeg, at det måtte være en art billedsprog, for den slags er dansklærere som J SÅ glade for altså. Men hun blev ved. Og tilmed uden at sende signal om, hvad det I VIRKELIGHEDEN var, hun mente, når hun sagde sådan.
Indtil det gik op for mig, at det i virkeligheden VAR, præcis hvad hun mente. Hun HOLDER sgu somme tider nytår i kongehuset.
Og hun var også med til lille Athenas (det er vist nok Prins Joachims datter) barnedåb sidste år.
Well, I'll be damned!
Det viser sig så, at hun har været barnepige for lille Nicolai og lille Felix på Schackenborg i Møgeltønder. Og at hun stadig bliver tilkaldt for at give en hånd nu og da.
Og med de oplysninger sendte hun mig direkte i reflekterende kredsløb om kongefamilien.
Lad mig slå fast med det samme, at jeg har været ret kongetro. Jeg har haft en romantisk forestilling om, at det er en lille smule specielt og hyggeligt og eventyragtigt at bo i et gammelt kongerige som vores, og jeg har altid haft ret stor respekt for vores dronning, som i min optik er en anstændig repræsentant for landet.
Men i de senere år er jeg altså blevet lidt mere skeptisk. Jeg giver gerne en skærv til kongehuset, men jeg vil også gerne være sikker på, at jeg får lidt for pengene, så jeg har lige været en tur omkring kongehusets hjemmeside, hvor man blandt andet kan nærstudere kongefamiliens officielle kalender for den næste halvanden måneds tid.
Heraf fremgår følgende:
J udmærker sig på flere måder. Dels har hun fået så meget succes med et blog-/bogprojekt, at det steg hende over hovedet, og hun valgte at bakke ud af det (respææækt!), og dels holder hun somme tider nytår "i kongehuset," som hun siger.
Til at begynde med tænkte jeg, at det måtte være en art billedsprog, for den slags er dansklærere som J SÅ glade for altså. Men hun blev ved. Og tilmed uden at sende signal om, hvad det I VIRKELIGHEDEN var, hun mente, når hun sagde sådan.
Indtil det gik op for mig, at det i virkeligheden VAR, præcis hvad hun mente. Hun HOLDER sgu somme tider nytår i kongehuset.
Og hun var også med til lille Athenas (det er vist nok Prins Joachims datter) barnedåb sidste år.
Well, I'll be damned!
Det viser sig så, at hun har været barnepige for lille Nicolai og lille Felix på Schackenborg i Møgeltønder. Og at hun stadig bliver tilkaldt for at give en hånd nu og da.
Og med de oplysninger sendte hun mig direkte i reflekterende kredsløb om kongefamilien.
Lad mig slå fast med det samme, at jeg har været ret kongetro. Jeg har haft en romantisk forestilling om, at det er en lille smule specielt og hyggeligt og eventyragtigt at bo i et gammelt kongerige som vores, og jeg har altid haft ret stor respekt for vores dronning, som i min optik er en anstændig repræsentant for landet.
Men i de senere år er jeg altså blevet lidt mere skeptisk. Jeg giver gerne en skærv til kongehuset, men jeg vil også gerne være sikker på, at jeg får lidt for pengene, så jeg har lige været en tur omkring kongehusets hjemmeside, hvor man blandt andet kan nærstudere kongefamiliens officielle kalender for den næste halvanden måneds tid.
Heraf fremgår følgende:
- Der er i alt 26 konkrete punkter på programmet for hele kongefamilien, fordelt på 5 personer og 45 dage.
- Dronningen deltager i de 13.
- Prins Henrik deltager i 7, hvoraf de 6 handler om nytårskuren (karetture og den slags), og det sidste er en årsfest på Musikkonservatoriet = party, party, party
- Prinsesse Marie deltager i 4.
- Prinsesse Benedikte deltager i 4.
- Kronprinsesse Mary deltager i 2.
- Kronprinsen deltager i et enkelt arrangement.
- Prins Joachim har ingen officielle pligter i perioden.
Hele banden er på overførselsindkomst, guys! Og den eneste, der bare tilnærmelsesvist har et program, er dronningen selv.
Dertil kommer, at grevinde Alexandra modtager cirka 2 mio. skatteyderbetalte kroner årligt for absolut ingenting at lave.
Argh! Jeg kunne fandme for eksempel godt ønske mig, at sådan en som kronprinsen lavede andet end at flimre rundt til kapsejladser og marathonløb og på skiferier for det rundhåndede beløb, han modtager.
Og hvad med Henrik? For et par måneder siden så jeg ham køre rundt i en monsterstor åben amerikanerbil i Aarhus midtby. Tænker, at han havde glemt en dåse foie gras på kongeskibet, som han havde været nede for at hente. Det var naturligvis en privatchauffør, der kørte bilen, mens prinsen selv sad på passagersædet ved siden af, og hans livvagt sad på bagsædet.
Og jeg hørte omgående MINE skattekroner fosse ud af statskassen. Der er tale om en mand, som tilsyneladende ikke har andre forpligtelser end at gå til fest.
Øv!
torsdag den 21. november 2013
Fra grå til lilla
Yep, jeg har skiftet farve. På bloggen. Fra grå til lilla. Nice! For nu ER lilla jo min yndlingsfarve.
Den er sammensat, lilla. Og rummer både rødt og blåt, varmt og koldt. Kontraster altså.
Og jeg tænker, at kontraster ofte gør livet interessant. Hvem gider for eksempel spise Beluga-kaviar hver eneste dag? Nej, vel? For så bliver Beluga-kaviar uinteressant.
Men må man pludselig i en periode nøjes med havregrød (evt. efter finax' opskrift, hehe), ja så finder man sgu nok til sidst fornyet interesse for Beluga ;-)
Den slags ved jeg alt om. Pure specialist knowledge!
For jeg har nemlig haft æggesalat med i skole på min rugbrød i madpakken hver dag i sådan cirka to måneder, fordi det var nammenam. Og nu gider jeg faktisk ikke længere spise æggesalat. Så jeg mangler bare at definere en kontrast til æggesalat, som jeg kan tage med i madpakken. Og derpå vente, til min craving efter æggene dukker op igen.
So there you have it! For Beluga-kaviar og æggesalat ER jo stort set det samme. Forskellen ligger blot i den ubetydelige detalje, at de æg, man trykker ind, ikke kommer fra helt samme dyr.
Det med at skifte fra grå til lilla er i øvrigt også det perfekte symbol på mit dristige udspring fra hetero til homo.
Pludselig så jeg verden i FARVER, guys! Dejlige, livsglade farver. I en kæmpemæssig kontrast til dagligdagen med Lucifer.
BAZINGAAA!
Den er sammensat, lilla. Og rummer både rødt og blåt, varmt og koldt. Kontraster altså.
Og jeg tænker, at kontraster ofte gør livet interessant. Hvem gider for eksempel spise Beluga-kaviar hver eneste dag? Nej, vel? For så bliver Beluga-kaviar uinteressant.
Men må man pludselig i en periode nøjes med havregrød (evt. efter finax' opskrift, hehe), ja så finder man sgu nok til sidst fornyet interesse for Beluga ;-)
Den slags ved jeg alt om. Pure specialist knowledge!
For jeg har nemlig haft æggesalat med i skole på min rugbrød i madpakken hver dag i sådan cirka to måneder, fordi det var nammenam. Og nu gider jeg faktisk ikke længere spise æggesalat. Så jeg mangler bare at definere en kontrast til æggesalat, som jeg kan tage med i madpakken. Og derpå vente, til min craving efter æggene dukker op igen.
So there you have it! For Beluga-kaviar og æggesalat ER jo stort set det samme. Forskellen ligger blot i den ubetydelige detalje, at de æg, man trykker ind, ikke kommer fra helt samme dyr.
Det med at skifte fra grå til lilla er i øvrigt også det perfekte symbol på mit dristige udspring fra hetero til homo.
Pludselig så jeg verden i FARVER, guys! Dejlige, livsglade farver. I en kæmpemæssig kontrast til dagligdagen med Lucifer.
BAZINGAAA!
onsdag den 20. november 2013
Mit bud er, at den bliver lidt tynd ...
... men man får ikke ondt i tyggemusklerne på den måde, og så ER det selvfølgelig trendy at undgå kulhydrater.
Dermed rider FINAX Økologiske Havregryn fint med på tidens helsebølge.
Øh ... eller også mangler de en korrekturlæser.
Dermed rider FINAX Økologiske Havregryn fint med på tidens helsebølge.
Øh ... eller også mangler de en korrekturlæser.
tirsdag den 19. november 2013
"Jeg, en gemen tyv" eller "Den store badeværelsesmåttekrig"
Damn, hvor blev jeg irriteret for et par måneder siden, da NOGEN - formentlig litauerne nede i kælderetagen, da de jo ER litauere og dermed østeuropæere og sikkert tyvagtige - havde neglet min hvide Ikea-badeværelsesmåtte fra mit tørrestativ i vores fælles vaskekælder.
DER sætter jeg eddermame grænsen, guys. Mine Ikea-ting holder man bare sine lange, klamme pølser fra.
Bum.
Og tilsvarende stor var min undren så, da jeg for et øjeblik siden indfandt mig i omtalte vaskekælder for at sætte en vask over ...
... og så ...
... MIN BADEVÆRELSESMÅTTE snurre lystigt rundt derinde i maskinen.
Kan ikke beslutte, om det er frækheden eller dumheden, der er mest overvældende.
Man lægger sgudda ikke sine tyvekoster i maskinen i den vaskekælder, man har hugget dem fra!
Så nu har jeg stjålet min måtte tilbage. HA!
So far, so good.
Bortset fra to ting:
DER sætter jeg eddermame grænsen, guys. Mine Ikea-ting holder man bare sine lange, klamme pølser fra.
Bum.
Og tilsvarende stor var min undren så, da jeg for et øjeblik siden indfandt mig i omtalte vaskekælder for at sætte en vask over ...
... og så ...
... MIN BADEVÆRELSESMÅTTE snurre lystigt rundt derinde i maskinen.
Kan ikke beslutte, om det er frækheden eller dumheden, der er mest overvældende.
Man lægger sgudda ikke sine tyvekoster i maskinen i den vaskekælder, man har hugget dem fra!
Så nu har jeg stjålet min måtte tilbage. HA!
So far, so good.
Bortset fra to ting:
- Øh ... jeg ved strengt taget ikke, om det er min måtte. Tænker, at Ikea har produceret og solgt den slags måtter i gazillionvis, og der er sgu nok en eller anden statistisk sandsynlighed for, at nogle af mine medlejere på de øvrige etager KAN have anskaffet sig et eksemplar som min.
- Hvad gør jeg lige, når måtten bliver beskidt og skal vaskes? Lægger den i maskinen og hænger den til tørre der, hvor den blev neglet in the first place? Til endnu en omgang fri ran?
Det er monsterstore problemer, man sådan tumler med ellers.
Valgdag
Fuck, hvor har jeg aldrig været mere i tvivl om, hvor krydset skal sættes!
Som udgangspunkt har jeg jo en demokratisk pligt til at stemme. For det der med valg er en betingelse for demokrati. Og demokratiet er i grunden bevaringsværdigt, synes jeg.
Yep.
So far, so good altså: Vi har hermed konstateret, at jeg må en tur i stemmeboksen.
Og her lander vi så i solar plexus på det spørgsmål, der er ved at få mig til at stikke ild til håret af ren ubeslutsomhed.
Where to put the damn X!
Jeg er unægtelig en sammensat person.
Førhen var det så enkelt:
Jeg var virksomhedsindehaver, bosat i velhaverkvarter og gift med Lucifer, der havde en skræmmende psykologisk indflydelse på mig og ikke kunne drømme om at stemme andet end blåt. Ligesom mine to kloge tudser (også somme tider kaldet mor og far), der gennem hele min barndom med usvigelig sikkerhed har stemt til højre for midten og aldrig lagt skjul på det.
Arv og miljø = blå blok.
Men nu:
Nyuddannet folkeskolelærer med uprætentiøs folkeskolelærerøkonomi, adresse i ludergaden, lesbisk.
Aktuel situation = rød blok.
Det burde altså være simpelt nok:
Jeg skal stemme rødt.
Men så kommer jeg til at tænke på, hvordan mit jobcenter fuckede med mig, da jeg som ledig og uden jobchancer for to år siden søgte om at tage min uddannelse på dagpenge. Smækkede kassen i med et øredøvende brag, så jeg længe måtte forsørge mine fire børn med en månedlig indkomst på 0,00 kroner, mens jeg kunne se, at alle mine medstuderende på studiet uden videre fik enten dagpenge eller revalidering under uddannelsen. Fordi de bor i en anden kommune. Urimeligt. Og resultatet af en socialdemokratisk lokalledelse her hos mig.
Men hov?! Det er da ikke rød politik sådan at udtvære folk, der allerede ligger ned?
Jo, det er det jo så altså blevet. Det er der talrige eksempler på, i hvert fald på landsplan:
Som udgangspunkt har jeg jo en demokratisk pligt til at stemme. For det der med valg er en betingelse for demokrati. Og demokratiet er i grunden bevaringsværdigt, synes jeg.
Yep.
So far, so good altså: Vi har hermed konstateret, at jeg må en tur i stemmeboksen.
Og her lander vi så i solar plexus på det spørgsmål, der er ved at få mig til at stikke ild til håret af ren ubeslutsomhed.
Where to put the damn X!
Jeg er unægtelig en sammensat person.
Førhen var det så enkelt:
Jeg var virksomhedsindehaver, bosat i velhaverkvarter og gift med Lucifer, der havde en skræmmende psykologisk indflydelse på mig og ikke kunne drømme om at stemme andet end blåt. Ligesom mine to kloge tudser (også somme tider kaldet mor og far), der gennem hele min barndom med usvigelig sikkerhed har stemt til højre for midten og aldrig lagt skjul på det.
Arv og miljø = blå blok.
Men nu:
Nyuddannet folkeskolelærer med uprætentiøs folkeskolelærerøkonomi, adresse i ludergaden, lesbisk.
Aktuel situation = rød blok.
Det burde altså være simpelt nok:
Jeg skal stemme rødt.
Men så kommer jeg til at tænke på, hvordan mit jobcenter fuckede med mig, da jeg som ledig og uden jobchancer for to år siden søgte om at tage min uddannelse på dagpenge. Smækkede kassen i med et øredøvende brag, så jeg længe måtte forsørge mine fire børn med en månedlig indkomst på 0,00 kroner, mens jeg kunne se, at alle mine medstuderende på studiet uden videre fik enten dagpenge eller revalidering under uddannelsen. Fordi de bor i en anden kommune. Urimeligt. Og resultatet af en socialdemokratisk lokalledelse her hos mig.
Men hov?! Det er da ikke rød politik sådan at udtvære folk, der allerede ligger ned?
Jo, det er det jo så altså blevet. Det er der talrige eksempler på, i hvert fald på landsplan:
- regeringens arrogante behandling af ledige - "sådan er det jo-syndromet" kan vi jo kalde det
- regeringens arrogante behandling af SU-modtagere til fordel for skattelettelser til erhvervslivet
- regeringens arrogante behandling af lærerne
Rød blok fører blå politik.
Skal jeg så helt ud at stemme Enhedslisten, hvis jeg vil have et rødt parti?
Ikke på vilkår, pomfrit. Jeg går for eksempel ikke ind for vold, anarki og det retsløse samfund.
Shit.
mandag den 18. november 2013
HADER, når grædende 15-årige drenge opsøger mig på lærerværelset ...
... navnlig når det er fruen selv, der er årsag til, at de græder.
Pis og hæmorider!
Men P HAR altså fortjent det 2-tal, jeg har givet ham i mundtlig engelsk. Rent fagligt. For han tager ikke sit arbejde seriøst. Løser ikke sine opgaver. Og det skal man, når man går i 9. klasse.
Bum.
Problemet er bare, at P har det svært derhjemme. Sådan som alt for mange af mine elever har. Jeg står dagligt over for børn af svært alkoholiserede forældre og den slags, som livet alt for ofte serverer lort med lort på. Oven på lort. Og derpå toppet op med ... øh ... lort. (Så HVORFOR løser P mon ikke sine opgaver?)
And to make matters even worse:
P har samtidig et virkelig stort hjerte og viser en rørende omsorg for sine klassekammerater, når DE har det svært. Er den første til at trøste, you know. Og tale deres sag. Typisk, at den i en klasse, der viser den største sociale omsorg, også er en af dem, der har mest brug for den.
Så jeg sender stående ovationer til Ps medmenneskelige overskud. På det empatiske plan har han fortjent et klokkerent 12-tal. Og jeg ville frygtelig meget ønske, at jeg kunne have givet ham en højere faglig bedømmelse, for hans ulykkelige tårer ramte mig lige midt i solar plexus.
Mundtlig engelsk var hans eneste chance for at score en anstændig karakter, sagde han.
Øv :-(
Pis og hæmorider!
Men P HAR altså fortjent det 2-tal, jeg har givet ham i mundtlig engelsk. Rent fagligt. For han tager ikke sit arbejde seriøst. Løser ikke sine opgaver. Og det skal man, når man går i 9. klasse.
Bum.
Problemet er bare, at P har det svært derhjemme. Sådan som alt for mange af mine elever har. Jeg står dagligt over for børn af svært alkoholiserede forældre og den slags, som livet alt for ofte serverer lort med lort på. Oven på lort. Og derpå toppet op med ... øh ... lort. (Så HVORFOR løser P mon ikke sine opgaver?)
And to make matters even worse:
P har samtidig et virkelig stort hjerte og viser en rørende omsorg for sine klassekammerater, når DE har det svært. Er den første til at trøste, you know. Og tale deres sag. Typisk, at den i en klasse, der viser den største sociale omsorg, også er en af dem, der har mest brug for den.
Så jeg sender stående ovationer til Ps medmenneskelige overskud. På det empatiske plan har han fortjent et klokkerent 12-tal. Og jeg ville frygtelig meget ønske, at jeg kunne have givet ham en højere faglig bedømmelse, for hans ulykkelige tårer ramte mig lige midt i solar plexus.
Mundtlig engelsk var hans eneste chance for at score en anstændig karakter, sagde han.
Øv :-(
Abonner på:
Opslag (Atom)