torsdag den 21. november 2013

Fra grå til lilla

Yep, jeg har skiftet farve. På bloggen. Fra grå til lilla. Nice! For nu ER lilla jo min yndlingsfarve. 

Den er sammensat, lilla. Og rummer både rødt og blåt, varmt og koldt. Kontraster altså. 

Og jeg tænker, at kontraster ofte gør livet interessant. Hvem gider for eksempel spise Beluga-kaviar hver eneste dag? Nej, vel? For så bliver Beluga-kaviar uinteressant.

Men må man pludselig i en periode nøjes med havregrød (evt. efter finax' opskrift, hehe), ja så finder man sgu nok til sidst fornyet interesse for Beluga ;-)

Den slags ved jeg alt om. Pure specialist knowledge!

For jeg har nemlig haft æggesalat med i skole på min rugbrød i madpakken hver dag i sådan cirka to måneder, fordi det var nammenam. Og nu gider jeg faktisk ikke længere spise æggesalat. Så jeg mangler bare at definere en kontrast til æggesalat, som jeg kan tage med i madpakken. Og derpå vente, til min craving efter æggene dukker op igen.

So there you have it! For Beluga-kaviar og æggesalat ER jo stort set det samme. Forskellen ligger blot i den ubetydelige detalje, at de æg, man trykker ind, ikke kommer fra helt samme dyr.

Det med at skifte fra grå til lilla er i øvrigt også det perfekte symbol på mit dristige udspring fra hetero til homo.

Pludselig så jeg verden i FARVER, guys! Dejlige, livsglade farver. I en kæmpemæssig kontrast til dagligdagen med Lucifer. 

BAZINGAAA!

onsdag den 20. november 2013

Mit bud er, at den bliver lidt tynd ...

... men man får ikke ondt i tyggemusklerne på den måde, og så ER det selvfølgelig trendy at undgå kulhydrater.



Dermed rider FINAX Økologiske Havregryn fint med på tidens helsebølge. 

Øh ... eller også mangler de en korrekturlæser.

tirsdag den 19. november 2013

"Jeg, en gemen tyv" eller "Den store badeværelsesmåttekrig"

Damn, hvor blev jeg irriteret for et par måneder siden, da NOGEN - formentlig litauerne nede i kælderetagen, da de jo ER litauere og dermed østeuropæere og sikkert tyvagtige - havde neglet min hvide Ikea-badeværelsesmåtte fra mit tørrestativ i vores fælles vaskekælder.



DER sætter jeg eddermame grænsen, guys. Mine Ikea-ting holder man bare sine lange, klamme pølser fra.

Bum.

Og tilsvarende stor var min undren så, da jeg for et øjeblik siden indfandt mig i omtalte vaskekælder for at sætte en vask over ... 

... og så ...

... MIN BADEVÆRELSESMÅTTE snurre lystigt rundt derinde i maskinen.

Kan ikke beslutte, om det er frækheden eller dumheden, der er mest overvældende.

Man lægger sgudda ikke sine tyvekoster i maskinen i den vaskekælder, man har hugget dem fra!

Så nu har jeg stjålet min måtte tilbage. HA!

So far, so good.

Bortset fra to ting:

  1. Øh ... jeg ved strengt taget ikke, om det er min måtte. Tænker, at Ikea har produceret og solgt den slags måtter i gazillionvis, og der er sgu nok en eller anden statistisk sandsynlighed for, at nogle af mine medlejere på de øvrige etager KAN have anskaffet sig et eksemplar som min.
  2. Hvad gør jeg lige, når måtten bliver beskidt og skal vaskes? Lægger den i maskinen og hænger den til tørre der, hvor den blev neglet in the first place? Til endnu en omgang fri ran?
Det er monsterstore problemer, man sådan tumler med ellers.

Valgdag

Fuck, hvor har jeg aldrig været mere i tvivl om, hvor krydset skal sættes!

Som udgangspunkt har jeg jo en demokratisk pligt til at stemme. For det der med valg er en betingelse for demokrati. Og demokratiet er i grunden bevaringsværdigt, synes jeg.

Yep.

So far, so good altså: Vi har hermed konstateret, at jeg må en tur i stemmeboksen.

Og her lander vi så i solar plexus på det spørgsmål, der er ved at få mig til at stikke ild til håret af ren ubeslutsomhed.

Where to put the damn X!

Jeg er unægtelig en sammensat person. 

Førhen var det så enkelt: 

Jeg var virksomhedsindehaver, bosat i velhaverkvarter og gift med Lucifer, der havde en skræmmende psykologisk indflydelse på mig og ikke kunne drømme om at stemme andet end blåt. Ligesom mine to kloge tudser (også somme tider kaldet mor og far), der gennem hele min barndom med usvigelig sikkerhed har stemt til højre for midten og aldrig lagt skjul på det.

Arv og miljø = blå blok.

Men nu:

Nyuddannet folkeskolelærer med uprætentiøs folkeskolelærerøkonomi, adresse i ludergaden, lesbisk.

Aktuel situation = rød blok.

Det burde altså være simpelt nok:

Jeg skal stemme rødt. 

Men så kommer jeg til at tænke på, hvordan mit jobcenter fuckede med mig, da jeg som ledig og uden jobchancer for to år siden søgte om at tage min uddannelse på dagpenge. Smækkede kassen i med et øredøvende brag, så jeg længe måtte forsørge mine fire børn med en månedlig indkomst på 0,00 kroner, mens jeg kunne se, at alle mine medstuderende på studiet uden videre fik enten dagpenge eller revalidering under uddannelsen. Fordi de bor i en anden kommune. Urimeligt. Og resultatet af en socialdemokratisk lokalledelse her hos mig.

Men hov?! Det er da ikke rød politik sådan at udtvære folk, der allerede ligger ned?

Jo, det er det jo så altså blevet. Det er der talrige eksempler på, i hvert fald på landsplan:

  • regeringens arrogante behandling af ledige - "sådan er det jo-syndromet" kan vi jo kalde det
  • regeringens arrogante behandling af SU-modtagere til fordel for skattelettelser til erhvervslivet
  • regeringens arrogante behandling af lærerne
Rød blok fører blå politik.

Skal jeg så helt ud at stemme Enhedslisten, hvis jeg vil have et rødt parti? 

Ikke på vilkår, pomfrit. Jeg går for eksempel ikke ind for vold, anarki og det retsløse samfund. 

Shit.

mandag den 18. november 2013

HADER, når grædende 15-årige drenge opsøger mig på lærerværelset ...

... navnlig når det er fruen selv, der er årsag til, at de græder.

Pis og hæmorider!

Men P HAR altså fortjent det 2-tal, jeg har givet ham i mundtlig engelsk. Rent fagligt. For han tager ikke sit arbejde seriøst. Løser ikke sine opgaver. Og det skal man, når man går i 9. klasse.

Bum.

Problemet er bare, at P har det svært derhjemme. Sådan som alt for mange af mine elever har. Jeg står dagligt over for børn af svært alkoholiserede forældre og den slags, som livet alt for ofte serverer lort med lort på. Oven på lort. Og derpå toppet op med ... øh ... lort. (Så HVORFOR løser P mon ikke sine opgaver?) 

And to make matters even worse:

P har samtidig et virkelig stort hjerte og viser en rørende omsorg for sine klassekammerater, når DE har det svært. Er den første til at trøste, you know. Og tale deres sag. Typisk, at den i en klasse, der viser den største sociale omsorg, også er en af dem, der har mest brug for den. 

Så jeg sender stående ovationer til Ps medmenneskelige overskud. På det empatiske plan har han fortjent et klokkerent 12-tal. Og jeg ville frygtelig meget ønske, at jeg kunne have givet ham en højere faglig bedømmelse, for hans ulykkelige tårer ramte mig lige midt i solar plexus.

Mundtlig engelsk var hans eneste chance for at score en anstændig karakter, sagde han.

Øv :-(

lørdag den 9. november 2013

Verdensrundtur i Homofobia

Da jeg for nylig blev interviewet til avisen, lavede jeg for mine elevers skyld lidt research om diskrimination af homoseksuelle på verdensplan. Det kunne jo være, de kunne bruge noget af det til deres artikel.

Det blev til en rundtur i Homofobia:


USA:


Sex med en person af samme køn har ikke været lovligt i USA før 2003.

I 34 amerikanske stater er det lovligt at fyre en medarbejder, hvis arbejdsgiveren opdager og misbilliger, at pågældende medarbejder er homoseksuel.

I de fleste amerikanske stater, kan boligejere nægte at leje ud til homoseksuelle.


Australien: 


Det giver en mildere straf at slå et menneske ihjel, hvis offeret er af samme køn som gerningsmanden, og gerningsmanden hævder, at han følte, den anden "lagde an".

Ligeledes i Australien må trosbaserede organisationer som kirker og visse skoler og hospitaler nægte at ansætte homoseksuelle.


Afghanistan, Algeriet, Angola, Antigua, Barbuda, Bangladesh, Barbados, Belize, Bhutan, Botswana, Brunei, Burundi, Cameroon, Comorerne, Cook-øerne, De Forenede Arabiske Emirater, Den Dominikanske Republik, Egypten, Eritrea, Etiopien, Gambia, Gaza, Grenada, Guinea, Guyana, Jamaica, Kenya, Kiribati, Kuwait, Libanon, Lesotho, Liberien, Libyen, Malawi, Malaysia, Maldiverne, Mauritius, Marokko, Mozambique, Myanmar, Namibia, Namibia, Nauru, Nordcypern, Oman, Pakistan, Palau, Papua Ny Guinea, Qatar, St. Kitts og Nevis, St. Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Samoa, São Tomé og Principe, Salomonøerne, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Singapore, Sri Lanka, Swaziland, Syrien, Tanzania, Togo, Tonga, Trinidad og Tobago, Tunesien, Turkmenistan, Tuvaly, Uganda, Uzbekistan, Zambia og Zimbabwe: 


Homoseksualitet er forbudt ved lov og kan straffes med bøder, pisk, anden fysisk afstraffelse eller fængsel.

Saudi-Arabien, Iran, Mauretanien, Sudan, Yemen og dele af Nigeria og Somalia: 


Homoseksualitet straffes med fængsel eller henrettelse.


Rusland: 


Det er strafbart at uddele informationsmateriale om homoseksualitet eller på anden måde propagandere for en anden livsstil end den traditionelle. Desuden risikerer homoseksuelle at blive frataget deres børn, som til gengæld risikerer anbringelse på et russisk børnehjem.


Estland, Letland og Litauen:


Disse lande er berygtede for deres hate crimes mod homoseksuelle. Myndighederne søger systematisk at lægge hindringer i vejen for Priden.


Google: 


Prøv at indtaste "homoseksuelle skal" i søgefeltet på Google og se så, hvad Google selv foreslår som det tredje ord.



Det er mig, Google her skriver om :-(

Så ved du det.

Sekt på den ufede måde

Jeg hader religiøse sekter. De er gennemgribende usympatiske. De udnytter svage, ensomme, manipulerbare sjæle. Lokker dem ind i deres fanatiske net med deres overfladiske omsorg og medmenneskelighed. Hjernevasker dem. Bruger dem.

Jeg havde engang en religionslærer i gymnasiet. Hun hed Ellen. Hun blev under et ritual (vist nok) banket ihjel af Uffe, som var leder af den religiøse sex-sekt, der havde indfanget stakkels Ellen.

Shit.

Og min søns bedste ven, T, tilhører sekten Jehovas Vidner. Hans søster blev smidt ud hjemmefra, da hun forelskede sig i en "vantro" dreng. Arrivederci, pomfrit!

Mere shit. Også fordi T har forelsket sig i en "vantro" pige. De har været sammen i et par år. Og hans forældre ved ingenting, for T kender jo konsekvensen af en tilståelse.

Nu har min datter så truffet en fyr. De er ikke kærester, men de snakker godt sammen. Han tilhører Pinsekirken. Og han er homofjendsk.

Forleden dag udbredte han sig om alt det uhyrlige ved homoseksualitet. Rablede løs i længere tid. Min datter, som kan være ret spidsfindig, lod ham løbe linen helt ud og snakke sig tom for ord om emnet.

"Min mor er homoseksuel," sagde hun så.

HA! Well done, skat!

Men det affødte selvfølgelig bare en forklaring om, at man for eksempel også udmærket kan elske det at stjæle, fordi det er spændende. Men at man jo inderst inde godt ved, at det er forkert. 

Lighedstegn mellem tyveri (lovbrud) og homoseksualitet altså.

Hjernevask, siger jeg jo.

Jeg synes, min datter skal invitere fyren med herhjem. Jeg vil gerne hilse på ham.