De Syrlige Drops: Otte en halv måned ...

... er der aldrig før gået mellem to blogindlæg fra min hånd.

Men nu skulle det altså ske. Og for dét, kære bloglæser: my sincerest apologies 😌

Det kunne måske være fristende at tro, at jeg har tilbragt tiden med sofaen under ryggen og Erling (den af mine to misser, der rent faktisk er en kat, blink, blink 😜) på maven:

Og det kunne da også have været meget rart. Men sådan forholder det sig rent faktisk ikke.

For jeg har nemlig haft ~~travlt~~ fucking pissehamrende LATTERLIGT travlt.

Det er der til gengæld kommet et nyt barn ud af.

Eller ... øh ... barn og barn. Det er jo ikke, fordi jeg som 54-årig kvinde har ladet mig besvangre af min damepartner. Men jo. Det ER sgu så godt som min nye lille baby. Og den ser sådan ud:

En henrivende lille skabning, ikke?

Og jeg er ved at fucking BRISTE af moderstolthed. Tænk en gang, at jeg, JEG (!), langt om længe har fået mit navn på forsiden af en bog.

Det er en ældgammel drøm, der endelig er gået i opfyldelse. Eller ... øh ... nu har jeg godt nok altid set mig selv som international bestseller-romanforfatter i mine drømme.

Men lærebogsforfatter er et okay kompromis mellem ikke-forfatter i den ene ende og internationale bestseller-romaner i den anden.

Og denne bog er en lærebog. Den er en del af et nyt engelsksystem fra et af vores førende lærebogsforlag, og den er til 8. årgang.

Den var supersvær at klemme ud. Jeg havde presseveer i månedsvis.

Ikke mindst fordi min medforfatter pludselig sprang fra, og jeg dermed stod alene med babyen. Og så er der jo også den lille biting, at jeg altså samtidig havde (og i øvrigt stadig har) et fuldtidsjob som lærer på en skole, der ligger 60 kilometer fra mit hjem. Hvilket betød, at jeg ikke blot lagde over 40 timer ugentligt på skolen, men også måtte bruge lang tid på transport hver dag.

Så det har ikke været uden konsekvenser:

Det kan ses på blodtrykket. Jeg havde ikke længere tid til Dropsene. Eller tennis. Eller for den sags skyld ret mange af mine andre helsebringende fritidsaktiviteter (vandreture, foredrag, bifture, hyggelæsning, cafébesøg osv.).

Mine nærmeste var bekymrede. Ikke mindst min smukke kæreste, som tydeligt kunne mærke på mig, at jeg var presset. Så jeg lovede højtideligt, at mit forfatterarbejde ville slutte med babyen på billedet ovenfor.

Det var en uomtvistelig nødvendighed. Af helbredsmæssige årsager og fordi jeg ikke længere ønskede at være Des med mine nærmeste ved kun at ses i min forbiflyvning.

Øh.

Nu forholder det sig imidlertid sådan, at den almene del af grundskolen i Danmark slutter med 9. årgang.

Og bogen på billedet ovenfor hedder jo ligesom noget med 8. Hvilket kunne antyde, at det er den NÆSTsidste i den serie til udskolingen, som forlaget udgiver under navnet Connect.

Så jeg havde jo nok på fornemmelsen, at min redaktør kunne finde på at telefonere for at spørge, om jeg mon skulle have lyst til endnu en omgang i ringen.

Men jeg var stålsat. Det ville blive et NEJ tak herfra.

Opringningen kom ved juletid.

Nu har jeg lige afleveret manus til 9eren. Jeg er i fuld gang med lærervejledningen til samme bog, og dernæst skal jeg lave det tilhørende website.

Så ja. Jeg har rygrad som et stykke overkogt tagliatelle.

Til gengæld er jeg jo tæt på at være Queen of English, og det er også noget værd.

Og så er jeg i øvrigt ovenud lykkelig i mit smukke privatliv. For prøv lige at se her:

Her har jeg været gift med VERDENS DEJLIGSTE KVINDE i cirka ti minutter 👭💘💘💘

18. juni 2022 klokken 10 blev vi viet. Med et halvt års fucking corona-forsinkelse. Og gudskelov for det. Nu blev det et fantastisk sommerbryllup, hvor vi festede i 15 timer med alle de mennesker, vi havde lyst til at se. Uden mundbind, forsamlingsloft og andre dødssyge restriktioner.

Vejret var godt, maden var lækker, humøret var højt over hele linjen.

Og jeg vil gerne bryste mig lidt af, at vi havde inviteret begge vores eksmænd med, og at de havde takket ja.

Det er sådan, det skal være 💃💃💃

Bryllupsrejsen gik til Palermo. I to uger.

Og hvis du ikke har været i Palermo, så skynd dig af sted. Det er den mest henrivende upolerede og autentiske storby. Langt fra de friserede og alt for pæne italienske turistmagneter, jeg tidligere har oplevet.

Her er nogle pics: