fredag den 16. august 2019

Hvor belejligt :-)

Så heldig kan man altså være 😄

Havde lige fået lyst til at skrive et indlæg i anledning af denne uges Pride i København. Sådan et rigtig syrligt et, hvor jeg harcelerer over et eller andet. Og får lejlighed til at bruge et møgbeskidt og obskønt sprog. Kaste et par fatwaer over nogen. 

Sådan et par rigtig sure bolscher.

Den slags, jeg tænder på, you know 😂😂😂

Men kunne SIMPELT hen ikke komme i tanker om, hvad jeg skulle skrive. 

For jeg HAR jo for pokker allerede i tidligere indlæg fortalt, at jeg har et ambivalent forhold til Priden. 

At jeg på den ene side synes, det er SÅ fint at fejre mangfoldigheden. 

Men at jeg så til gengæld på den ANDEN side tænker, at man somme tider kan se nogle weirdos til den der Pride. Og at de mennesker, der ligger på kanten til at udvikle et par fordomme, med sikkerhed vil få det sidste spark ud over afgrunden, når de ser nogle af de skøre kegler, man kan opleve i paraden.

Og her på bloggen har jeg også tit øffet over det homofobiske sprog, jeg hører, når jeg er på job. 

Men i forhold til DET, ja, så er der faktisk urimelig lidt at øffe over for tiden. For jeg synes sgu ikke rigtig, jeg hører så meget homofobisk længere. Enten fordi det ikke bliver sagt. Eller fordi jeg er blevet immun (eller eventuelt hard of hearing). 

Så det er jo ganske simpelt dybt utilfredsstillende ikke rigtig at have noget at brokke sig over, når man nu gerne vil kæmpe for homoseksuelles rettigheder. Pisseirriterende faktisk 😡

However! 

Miraklernes tid er ikke forbi. Og i går kom AFS mig heldigvis til undsætning og gav mig anledning til at sende et par verbale stokkeslag i deres retning, hehe 😈

Hør nu bare her:

AFS står for American Field Service og er en udvekslingsorganisation. Sådan et foretagende, der formidler kontakt mellem unge, som kunne tænke sig et skoleophold i udlandet og værtsfamilier i ... øh ... samme udland.

Og da mit Barn 4, aka Yngstedatteren, brænder efter sådan et år i udlandet, ja, så tog hun i går aftes Mutti, aka mig, under armen og gik til informationsmøde hos AFS.

Det var interessant. 

Der var en fyr, der begejstret fortalte om sit år i Argentina. Og en pige, der lige så begejstret berettede om et tilsvarende år i Costa Rica.

Og så var der en lidt ældre mand, som var en slags lokalrepræsentant for organisationen og orienterede lidt om alt det praktiske med relation til sådan et skoleophold:

Den unge skal for eksempel udfylde en ansøgning. Her skal man skrive om sig selv. Sine interesser, sine værdier, sine fritidsaktiviteter. Og meget andet.

Ønsker man til gengæld at være værtsfamilie for en udvekslingsstudent, skal man udfylde en tilsvarende ansøgning. Hvor man OGSÅ fortæller om sig selv. Interesser, værdier, fritidsaktiviteter. Og meget andet.

Dernæst bliver den unge parret med en værtsfamilie i det land, han eller hun har ønsket. 

AFS tilstræber, at der er flest mulige ligheder mellem den unge og værtsfamilien. Sammenfald mellem ... ja ... interesser, værdier, fritidsaktiviteter. Og meget andet. Sjovt nok.

Når man så har fået tildelt en værtsfamilie, takker man ja til den pågældende familie. 

Man har altså ikke noget valg. Som kommende udvekslingsstudent kan man ikke sådan shoppe familie. Heller ikke selv om man har skrevet "fægtning" under "fritidsinteresser", mens værtsfamilien IKKE har skrevet "fægtning".

Man tager kort fortalt imod den familie, man bliver tilbudt. Punktum.

Og det er helt i orden, tænker jeg, da AFS jo har gjort sig pæne anstrengelser for at finde et godt match.

Til den regel er der to, og KUN to, undtagelser, som betyder, at den unge bliver tilbudt at takke nej til en værtsfamilie og bede om en anden:
  1. hvis der er tale om en enlig person uden børn
  2. gæt selv.
Yes! 

Rigtig gættet:

HVIS VÆRTSPARRET ER SAME-SEX. Homoseksuelle. Med eller uden børn.

Øh?!

Den lader jeg lige hænge lidt.

...

...

...

Så hvis min datter i første omgang bliver matchet med et homoseksuelt par i udlandet, får hun altså som SÆRREGEL lov at takke nej og bede om en anden familie, hvis hun har lyst?

Fordi? 

Homoseksuelle er dårligere værtsfamilier eller hvad?!!!

Undskyld mig et øjeblik.

No comprendo 😵

No FUCKING comprendo!

Homoshaming? I Danmark? 2019?

Really?!

Som teenager med drømme om et udlandsophold må man da uvægerligt spekulere over, hvad der mon er i vejen med homoseksuelle, når man nu som absolut undtagelse får lov at takke nej til en homoseksuel værtsfamilie. 

Sikke en omgang gedigent (puritansk-religiøst?) pis! 😡😡😡

Og her tænker jeg så, det kunne være morsomt med et lille tankeeksperiment:

Hvad nu, hvis det var handicappede, der sådan blev skammet ud? Eller farvede? Eller personer med en bestemt politisk eller religiøs overbevisning?

Nej, vel?

AFS markedsfører sig på at være en organisation, der arbejder til fremme for interkulturel forståelse.

Well ...

Men i det mindste fik jeg da lidt at brokke mig over 😉 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar