Damn, hvor HAR du måske savnet mig?
Eller måske ikke 😂
Men faktum er i hvert fald, at jeg ikke har skrevet i nogen tid. Radio silence.
Og det er der en simpel årsag til: Jeg har været anderswo engagiert. Nærmere betegnet: i Irland.
Og til det har jeg kun én ting at sige: Skynd dig derover.
OM det har jeg imidlertid meget at fortælle.
For eksempel kan jeg jo berette om, HVOR-fucking-FOR mit valg faldt på regnfulde Irland i en sommerferie. Og er det ikke simply stupid?
Nej. Det er det så ikke.
For det første er jeg ikke så meget til stinkende varme sommerdage. Og for det andet får jeg lange patter af kedsomhed, når jeg ligger på en strand. Og for det tredje ELSKER jeg kulturrejser. Og for det fjerde var det slet ikke mig, der foreslog destinationen, men derimod min 14-årige datter.
Underlig 14-årig, I know! Men sådan var det nu engang. Og jeg er faktisk okay stolt over, at barnet åbenbart rummer en vis dybde.
Så vi drog af sted til den irske hovedstad tirsdag i forrige uge.
Og det har vi, som måske ovenfor antydet 😉, dælme ikke fortrudt. For Dublin er jo et motherfucking ... skønt sted.
Her er et par billeder:
Okay, nu kommer jeg så med et statement: Temble Bar er ikke en bar.
Så. Nu er det ude. Og den opmærksomme bloglæser sidder sikkert og undrer sig over, at bloggeren på billedet ovenfor jo tydeligvis kan ses uden for en pub, der fuckcing HEDDER The Temple Bar.
Well. Det er muligt. Men det ER altså hele kvarteret, der hedder sådan. "Bar" stavedes oprindeligt "barr" og betyder sandbanke. Altså et sted, hvor man kunne færdes tørskoet i et ellers fugtigt flodområde. Og denne "barr" var ejet af en fyr ved navn Temple.
Nu er kvarteret et gak og løjer-kvarter fyldt med pubber og restauranter og spændende småbutikker. Og MENNESKER. Helt ufattelig mange mennesker.
Og musik. Live.
Helt ufattelig meget musik.
Og her må jeg sige, at de irske pubber slår de engelske med hele hestelængder. Det giver bare en skøn atmosfære, når der i et hjørne sidder et par spillemænd og -damer med guitar og banjo og spiller irsk folkemusik.
Præcis det rette miljø til indtagelse af en velskænket Guinness, nammenam. Og fruen var ikke sen til at præsentere pubkulturen for yngstebarnet. Hehe.
Vi springer omgående til en anden form for kultur: det gamle bibliotek på Trinity College. Eller The Long Room, som det også kaldes (måske fordi det er ... langt 😉).
Det er da et af de fedeste lokaler, jeg har besøgt i moderne tidsregning. Når man lige har vænnet sig til lugten af tudsegammel bog, MÅ man ganske simpelt lade sig fascinere.
Det føles nærmest, som om man træder direkte ind i Harry Potter.
Biblioteket rummer 200.000 værker, som er opstillet efter en blanding af alfabet og størrelse, således at de tungeste bøger står nederst, og reolerne dermed ikke vælter. Disse værker kan i øvrigt stadig lånes af de studerende på universitetet. Men hvis man læser computer science kan det være, at man bør finde et andet sted at låne sine materialer 😉
Nå, men tilbage til pubkulturen. Eller i hvert fald ølkulturen.
Guinness Storehouse er en af de største turistattraktioner i Dublin. Og KLART et besøg værd. Også selv om man måske synes, det er lidt fesent bare at gøre som alle de andre turister.
Guinness Storehouse er den eneste del af Guinness-bryggerierne, man som almindelig dødelig har adgang til, og man bliver faktisk en hel del klogere på øl.
Og så omfatter billetprisen en pint af den mørke, fyldige bryg øverst oppe i Gravity Bar med en fantastisk udsigt over byen.
På billedet ovenfor står bloggeren selv. Ikke med en pint (så er det i hvert fald verdenshistoriens mindste pint), men med sådan et lille smagsprøveglas. Fordi vi fik lov at ... prøvesmage.
Den nyeste produktion af øllet bliver i øvrigt prøvesmagt af eksperter hver dag klokken 10. Lousy job, but someone has to do it 😂
Så er vi på The Crown. En ret ikonisk pub i ...
Nope, ikke i Dublin 😉
Men i Belfast.
For når man har en hel uge i Irland, er det altså en pissegod idé at søge op til den nordirske hovedstad. For også den by har meget at byde på.
Hos turarrangørerne i Dublin kan man købe en endagstur til Belfast. Men lad hellere være med det! Det koster 60 euro pr. person. Og hvis man tager en almindelig rutebil derop, kan man få en returbillet for sølle 20.
Dernæst er det bare et spørgsmål om at finde turistinformationen lige over for rådhuset, hvor de i øvrigt er ualmindelig hjælpsomme, og så er man kørende.
På The Crown kan man naturligvis også spise. For eksempel fish 'n chips, som man MÅ prøve under sådan et ophold. Dog skal man lige vide, at man ikke kan bestille mad før klokken 12.00. 11.55 er således ikke godt nok. Men så kan man jo bare bestille sin øl 11.55 og vende tilbage til bardisken fem minutter senere for at afgive resten af bestillingen 😂😂😂
Når man så er færdig med at trykke sin fish 'n chips ind på The Crown, kan man vælge at besøge The Peace Wall. For det er ikke kun Berlin, der har mure. Det har Belfast også.
Der er et par kilometer derud fra centrum, men vi valgte at tage den til fods for at få det mest reelle indtryk af byen.
Nu tror man måske nok, at konflikten i Nordirland efterhånden er død og begravet, MEN ...
... det er den ikke helt. Den ulmer.
På graffitibilledet ovenfor ser du således muren ind imod republikanerne. Eller katolikkerne, om du vil. Disse mennesker vil gerne løsrives fra Storbritannien og danne deres egen republik.
Inden for muren ligger almindelige boliger. Det går jeg i hvert fald ud fra. Men som billedet måske antyder, er det ret svært at se OVER muren.
Uden for muren løber en øde vej. Og på den anden side af den øde vej er et blåt gitterhegn i hele vejens længde.
HER kan man til gengæld kigge ind på den anden side. Og man bemærker strax, at fucking ALLE de huse, der er i syne ude fra den vej, der adskiller boligområderne, flager med Union Jack eller det engelske flag, som ligner et omvendt Dannebrog. Demonstrativt og provokerende. Synes man.
Adgangen til nogle af gaderne i kvarteret kan afspærres ganske effektivt.
Nå, men når man nu ER i Belfast, må man helst ikke gå glip af Titanic-museet. For Titanic blev fucking BYGGET i Belfast, og museet ligger nøjagtig der, hvor byggeriet fandt sted, og er i øvrigt byens største attraktion.
Her får man en grundig gennemgang af Belfasts historie og bliver rigtig klog på de omstændigheder, der medførte, at lige præcis Belfast var det perfekte sted at bygge sådan et synkefrit vidunderskib.
Man hører også om alt, hvad der har med selve byggeriet at gøre, man får et kig på indretningen af kahytterne på henholdsvis 1., 2. og 3. klasse. Man får et indblik i selve søsætningen og møder nogle af de menneskeskæbner, der blev afsluttet på skibets jomfrurejse i 1912.
Pissespændende! 😱
Lige der! På arealet til venstre. Blev Titanic bygget. Pælene markerer, hvor stor en dok, der skulle til. Det risler mig koldt ned ad ryggen at tænke på, at jeg rent faktisk befandt mig på det sted. Og hvis du nogensinde kommer til Belfast. Så tag derhen!
Tilbage i Dublin.
På billedet ovenfor sidder fruen og nyder en latte i solen, inden hun skal på rundvisning på Dublin Castle.
Det tåler gentagelse: en LATTE. Og altså IKKE en øl denne gang 😂
Dublin Castle er OGSÅ et besøg værd. Men man skal huske at møde op i god tid, for rundvisningerne bliver hurtigt udsolgt.
Under rundvisningerne hører man blandt andet om Dublins vikingefortid. Byen er grundlagt af danske og norske vikinger, og det er dublinboerne (eller hvad sådan nogle motherfuckere nu hedder) meget bevidste om, så den oplysning støder man på mange gange under et ophold i byen.
Vores guide kunne i øvrigt også fortælle hårrejsende historier om, hvordan adelen for nogle hundrede år siden fik blyforgiftning af det hvide pudder, de smurte i ansigtet. Således at håret faldt af og tænderne ud.
Yuck!
Men løsningen var selvfølgelig helt ligetil: Man fik bare tjenestefolkene til at fange nogle mus, og så limede man musehår fast som øjenbryn, mens hovedhåret blev erstattet af parykker af hestehår bygget op over træskeletter så høje, at damerne måtte sidde op og sove og skulle passe på ikke at klonke ind i en lysekrone med levende lys 🔥🔥🔥
Tænderne blev erstattet af trætænder, porcelænstænder eller tænder fra døde mennesker.
Fedt sådan at måtte rende rundt med en andens tandsæt 😱
Her er et billede af en pub, vi IKKE var inde på 😉 Og det, jeg vil vise med billedet, er heller ikke pubben, men derimod homoflaget 🌈
Irland er et meget homovenligt sted. Faktisk så homovenligt, at same sex marriage er vedtaget ved FOLKEAFSTEMNING. Oven i købet med et ret stort flertal. Way to go, Ireland!
Billedet af pubben skød jeg på vejen ud til Kilmainham Gaol (Jail):
Som udmærkede sig ved to ting:
For det første løb vi i-fucking-GEN ind i en umanerlig interessant rundvisning (og her skal man altså sørge for at købe billetter hjemmefra, for ellers er der totalt udsolgt).
Det var grufulde historier om menneskelig nød og lidelse. For eksempel om, hvordan mange mennesker under hungersnøden (The Potato Famine) i midten af 1800-tallet ganske simpelt begik kriminalitet med det ene formål at blive smidt i fængsel, for her fik man jo mad hver dag.
Så mange mennesker, faktisk, at fængslet på et tidspunkt husede 9000 indsatte, selv om det kun var bygget til 200.
Fuck!
Nå, men sørg nu for at få besøgt fængslet, hvis du er i Dublin.
Tilbringer man en uge i Dublin, er der, som ovenfor nævnt, tid til et par udflugter ud af byen. Vores første udflugt gik til Belfast, som du måske har bemærket 😉
Den anden tur gik ned til Glendalough i Wicklow Mountains en smule syd for Dublin:
Glendalough er en gletscherdal med en temmelig velbevaret munkebosættelse fra 600-tallet. Og Glendalough var lige præcis en af grundene til, at vikingerne overhovedet drog til Irland. De ville nemlig plyndre klostre og bosættelser som denne for de rigdomme, der fandtes her.
Og faktisk viser det sig, at vikingeskibet Skuldelev 2 fra Roskilde Fjord, som er det næststørste vikingeskib, der nogensinde er fundet, er LAVET af egetræ fra Glendalough. Altså lavet i Irland 😄
Well, well. Det var da en oplysning!
Køber man en færdigpakket Glendalough-tur, kommer man sandsynligvis også forbi Powerscourt House:
som er et stort landsted, der er kendt for de omkringliggende haver. Faktisk er haverne så smukke, at de af National Geographic er kåret til de 3. smukkeste haver i verden.
Nu er fruen jo ikke så meget havemenneske, at det ligefrem gør noget, men jeg kan da godt se, om noget er pænt. Og det var det ganske vist.
Jeg fik også en strålende mulighed for at vise, hvor rebelsk jeg er:
Man lever vel på kanten 😂😂😂
Nå, men den sidste lille ting, jeg vil fortælle om, er Saint Patrick's Cathedral i centrum af Dublin:
Saint Patrick's Cathedral er en af de ældste og mest betydningsfulde katedraler i hele Irland. Saint Patrick er jo landets skytsengel og ham, der har lagt navn til Saint Patrick's Day.
Derfor er det også så meget desto mere hysterisk morsomt, at indsamlingsbøsserne i kirken består af ...
... fustager fra Guinness:
Oh my god, det er eddermame værkstedshumor 😂 (og samtidig giver det jo begrebet "organdonation" en helt ny betydning 😉).
But then again: Hvis ikke i Irland, hvor så?
Jeg er ellers ikke så meget til kirker og religion og alt det frelste og dobbeltmoralske og menneskeundertrykkende, som kirken OGSÅ repræsenterer. Men det der! DET er fandme i orden 👍
Nå, men det var enden på sommerens ferierejse. Det har været fantastisk.
Nu er jeg begyndt på job igen, og det går okay, for eleverne møder først ind på tirsdag 😄
Take care now, og måske høres vi snart ved igen 💘💘💘
