onsdag den 9. december 2015

Thanx, guys, you made my day :-D

Jeg har nogle stykker at takke i dag. 

Og den ene af dem, bliver du overrasket over, smukke bloglæser. Just you wait and see.

Hehe.

Første situation:

Jeg står i en engelsktime i 8C. Signe har fødselsdag, og har ikke fået lov at dele de cookies, hun har bagt, ud i nogen af de andre timer, klassen har haft.

Det er da synd :-( 

Så hun får selvfølgelig lov i engelsk.

Jeg insisterer på, at klassen skal synge fødselsdagssang. 

Signe må vælge og bestemmer, at det skal være den engelske. 

Jeg insisterer dermed på, at klassen også skal synge "Joyeux anniversaire" og "Zum Geburtstag viel Glück". Og gør således afsyngningen af fødselsdagssangen til et multisprogligt forehavende med tre vers på tre forskellige sprog.

Klassen er med på min idé. Det bliver en sjov og hyggelig stund, selv om de kæmper lidt med den franske udtale.

Da timen er ved at være slut, siger en af drengene ligesom tilfældigt henkastet:

"Vi skulle have mere engelsk."

"Æh, hvad?" svarer jeg meget begavet, men til gengæld opmærksomt. 

Jeg er altid interesseret i feedback fra eleverne, og hvis denne feedback har en positiv klang, vågner jeg rigtigt op.

"Ja. Vi skulle have mere engelsk. I stedet for tysk. For vi kan bedre lide dig."

HA!

Thank you, sweet Jesus! Fordi du har sendt mig disse elever. Sikke et boost, jeg lige fik der. Også selv om det skete på bekostning af en medtysklærer, muahahahaaah ;-)

Anden situation:

Og som om det ikke gav mig spark nok opad på lykkebarometeret, så kom sgufandme min plageånd af en kollega hen til mig i en pause.

Denne plageånd har jeg skrevet om i et tidligere indlæg. Som jeg har slettet igen. Jeg kaldte hende Cruella. Fordi jeg havde den klare fornemmelse, at hun ikke kunne lide mig, og hun behandlede mig dælanedme ikke pænt.

Men det har sandelig godt nok ændret sig, skal jeg love for.

Læs nu bare, hvad hun sagde til mig i dag:

"Mrs. English Teacher (i virkeligheden brugte hun mit rigtige navn), har du tænkt over, hvilket årgangsteam, du gerne vil være i til næste år?"

Mig: "Njøhæh, tjohaltså ... narhj ... det har jeg ikke sårn tænkt over endnu. Hvorfor?"

Cruella: "Jo, det er, fordi jeg har sådan tænkt, at jeg gerne vil være i team med nogle, som jeg kan lide og arbejder godt sammen med. Så faktisk synes jeg, at det ville være rart at være i team med ... øh ... DIG."

Oh my god.

Hun kan ... LIDE mig!

Pissefeelgood!

Så TAK til 8C og til Cruella. 

Love it.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar