"Du er positiv og i godt humør, og det smitter af på dem, du omgiver dig med. Der bliver mulighed for et godt grin eller flere, og du holder af at være social."
Jamen, så siger jeg tak for crap, lille MetroXpress! Det er sgudda store krav at stille mandag morgen. Hrmpf!
Nå, men jeg lagde ud med to timers tysk på 9. årgang. Og jeg mener HELE fucking 9. årgang, da den anden tysklærer på årgangen var på kursus, og det derfor tilfaldt heldige mig at passe alle englebasserne på en gang.
Jeg viste en film. Schwarzfahrer.
Den handler om en sort mand, der stiger på en sporvogn i Berlin og sætter sig ved siden af en nydelig, men skide racistisk ældre dame, som bruger hele køreturen på at svine den sorte mand til. Sådan lidt i retning af Pia Kjærsgaard med Pia Kjærsgaard på (haha, det lyder sgu helt lesbisk, når jeg skriver sådan ;-)).
Der var selvfølgelig opgaver til filmen. Englebasserne skulle blandt andet fortælle, om de nogensinde selv havde oplevet racisme eller diskrimination eller havde været vidne til det.
Svaret faldt i de fleste tilfælde uden tøven:
Nej, det havde de da ALDRIG nogensinde oplevet.
Jaså.
"Har I aldrig set Dansk Folkeparti føre valgkamp?" spurgte jeg så, idet jeg regnede med, at den slags er en del af pensum i samfundsfag.
"Øøøøhh, næh, jeg følger ikke med i politik," lød flere af de opvakte svar.
"Jamen, har I så heller ikke hørt om indvandrere, der nægter at give hånd til danskere?" spurgte jeg videre i min søgen efter et eller andet eksempel, de kunne relatere til.
"Njoh, måske, men ... øh ... naah, ikke rigtig alligevel ... vist nok," svarede nogle af dem kort og præcist.
"Men hvad så, når sådan en som mig hver eneste dag rundt omkring på skolen må høre elever sige ting som 'fucking homo,' 'fucking faggot' og 'fucking bøsse' til hinanden? Når elever bruger den slags nedsættende ord om en minoritet, som jeg tilhører?"
Nu havde jeg deres opmærksomhed, og flere af dem rullede med øjnene, opgivende over min uvidenhed.
"Altså, det er da ikke diskrimination. Det er da bare sådan, vi snakker."
Right!
Og der var langt til at opfylde morgenens positive profeti i MetroXpress.
Epilog
Det hjalp, da jeg senere på dagen skulle undervise 8. årgang og refererede mit satans mandagshoroskop:
"Jamen, det er jo rigtigt, Frau Lehrerin," lød det således fra en hel del. "Når vi kommer i skole om morgenen og er sådan lidt trætte af, at vi skal starte med to timers tysk, så kommer du dansende ind i klassen og synger en eller anden sang, som du har hørt på Radio Nova i bilen, og så er det ikke så slemt at have tysk."
Tusind tak, 8. årgang!
Tror jeg nok.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar