Syg

Barn 4 på 10 til mor på 47 klokken 23.09: "Mor, jeg har kastet op."

Barn 4 til mor klokken 23.22: "Mor, jeg har kastet op."

Barn 4 til mor klokken 23.34: "Mor, jeg har kastet op."

Barn 4 til mor klokken 23.36: "Mor, jeg er sulten. Må jeg få et stykke stegt flæsk?"

Sådan lød det, lidt bizart måske, lørdag aften fra min datter :-D

Hun havde indledt weekenden med feber fredag. Som blev afløst af hoste lørdag (deraf opkastningerne), der fortsatte søndag (fantastisk weekend). Og mandag, så mor måtte tage barnets første sygedag.

Begyndte så lige at tro, at det gik mod levesiden for det stakkels pus, men blev bragt ud af den vildfarelse i går aftes, hvor hun pludselig fik feber igen.

Dælens osse!

Det er pissetræls for hende at have det sådan.

Og det er også lidt pissetræls for mig. For uanset hvor velbegrundet mit fravær er, kan jeg ikke sige mig fri for at have lidt dårlig samvittighed over for min arbejdsplads, når jeg må blive hjemme.

I nat har jeg så haft selskab i min seng af 1 stk. storhostende, småklynkende, feberhed, over ondt i øret-klagende og om sin egen akse-roterende rotte.

Og er derfor også hjemme i dag.

Mens problem efter problem toner frem:

1. Hvad gør jeg for eksempel af barnet i morgen? Jeg har ret til to børnesygedage. Lucifer kan ikke træde til, da han jo er flyttet til udkantsdanmark (læs: København - og kig bare på et kort; det LIGGER altså i udkanten). Og jeg kan ikke spørge tudserne, da min far efter en livslang og næsten målrettet kæderygende indsats har haft held til at udvikle sygdommen KOL, så det vil være en af verdenshistoriens dårligste idéer at plante ham sammen med lungevirusramte børn. Jeg kan heller ikke holde en feriedag, for i modsætning til de fleste andre danskere har jeg altid tvungen ferie og dermed ingen som helst medbestemmelse.
2. Og hvad gør jeg resten af ugen? Tirsdag sidder jeg altid på skolen og planlægger undervisning. Det er min forberedelsesdag. Og da lærernes arbejdstidsaftale forbyder mig at arbejde hjemme, har jeg naturligvis efterladt alle mine lærebøger på skolen i fredags. Dermed må jeg møde komplet uforberedt til mine timer i morgen.

SHITE!

Ved godt, at jeg ikke har det værre end mange andre enlige mødre til fire.

Sagen er bare den, at jeg ikke er vant til disse problemstillinger, for før i tiden sad jeg hjemme og arbejdede med litteraturoversættelse og kunne sagtens få lidt fra hånden, selv om jeg havde et sygt barn hos mig.

Sådan er det ikke længere.

Pis.