torsdag den 5. september 2013

Smukke kvindekroppe og pædagogisk weekend

Indrømmet!

Jeg har i tidens løb kastet stjålne blikke mod nøgne kvindekroppe. And quite a lot too, kiddos.

For eksempel dem, jeg har set under varme brusere i forskellige sammenhænge. Sammenhænge, hvor jeg selv har stået nøgen lige ved siden af.

Kvindekroppen er nemlig i min optik usædvanlig smuk. Rund, blød, varm, mystisk, sensuel. Fucking beautiful! Og jeg har i årevis længselsfuldt, men forgæves, drømt om at prøve at være tæt på sådan en. Kysse og kærtegne og sårn.

Men ingen har nogensinde anet det mindste uråd om mine småfrække tanker under bruseren.

For jeg har jo også i årevis sejlet under bekvemt, omend pivfalsk, heteroseksuelt flag (så hvis du har delt baderum med mig i svømmehallen eller fitnesscenteret, er det måske dine bryster, jeg har sendt et hemmeligt, men absolut anerkendende blik ;-)).

Og hvordan hænger min ret overvældende fascination af kvinder og kvindekroppe så sammen med konceptet pædagogisk weekend?

Jo, det gør det lige præcis, fordi jeg altså nu er sprunget ud. Og jeg formentlig skal dele værelse med en kollega, når hele lærerkollegiet på den skole, hvor jeg underviser, om kort tid drager på weekend sammen.

Og nu kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om nogen af mine kvindelige kolleger måske har et skjult forbehold mod at dele værelse med mig. Om de måske tror, at jeg vil forvandle mig til en raving lesbian sex maniac (eller måske en real life vampire killer) og overfalde dem, så snart mørket falder på. Om jeg med øjnene grådigt vil sluge de kvadratcentimeter af deres krop, som de uforvarende måtte komme til at blotte i mit samvær.

Det har jeg ganske simpelt ingen anelse om.

Eller som Manuel fra Fawlty Towers (muahahahaaa!) ville have sagt: I know nothing! I'm from Barcelona. (Okayokayokay, den sidste del er upræcis, I admit.)

Kunne selvfølgelig også bare bede om at dele værelse med en mand.

Problem eliminated.

Bum.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar