Denne dag ...

... har været lidt blandet.

Lagde ud i morges med at ringe til min læge for at få opbakning i min kamp mod Lucifers fucking rådne sommerferieplaner, hvor han vil forlange af MIN 11-årige datter, at hun skal gå 180 kilometer på Caminoen. På seks dage.

Det er jo fucking 3/4 marathondistance. OM DAGEN. TIL FODS.

Det er godt nok langt for en krop i voksealderen.

Så jeg tænkte, at hvis jeg nu kunne få lidt lægefaglig support og eventuelt et udsagn om, at mit barn kan tage skade af den slags, ja, så ville Lucifer måske forkorte dagsmarcherne lidt.

Eller ... øh ... det var nu ikke mig selv, der tænkte det. Det var min trofaste læser omme på klodens bagside, der gav mig det tip her på bloggen. Så al credit for den går til Seoul :-)

Og jeg var helt sikker på lægens hjælp. Helt vildt sikker faktisk.

Så ...

... derfor var jeg ganske uforberedt, da damen sagde:

"Caminoen? Jamen, det var da en fremragende idé! Det bliver en fantastisk oplevelse for hende. Og tænk bare, hvor sundt det er for hende at opleve, at hun kan klare en udfordring. Og 30 kilometer er ikke så langt, for man må jo tænke på, at de har HELE dagen til det. I skal bare sørge for, at hun har et par gode vandresko, som hun er vant til at gå i. Og så noget plaster til vablerne."

"Æh ... jamen ..." kvækkede jeg ind i røret, for jeg fornemmede ligesom, at samtalen var på vej i en uheldig retning. "Er du sikker på, at hun ikke bare kan tage en lillebitte smule skade?"

"Ork ja, helt sikker. Jeg har også vandret langt med min 11-årige søn, og det kan de saaagtens klare."

Fuck.

Og tak for crap, siger jeg bare.

Så må jeg jo lægge maks. pres på Lucifer uden lægefaglig opbakning. Suk.

Nå, men samtalen med lægen var ikke den eneste livsberigelse, jeg måtte opleve i dag.

Jeg har for eksempel aldrig før oplevet en elev trække et knaldrødt kondom op gennem næsen og ud gennem munden midt i en engelsktime, mens han filmede det på sin iPhone.

Oh my god!

Glæder mig blot over, at knøsen sad med ryggen til, da han udførte sit ulækre stunt.

But still: Det var kraftedeme det klammeste, jeg nogensinde næsten har set. Og det i en grad, så fruen nær havde ørlet i den nærmeste skraldespand.

Somme tider er min løn fandme ALT for lav!

Nå, men dagen har ikke været helt rådden, må jeg lige indskyde.

Jeg oplevede nemlig pludselig et akut behov for at give lortet et løft.

I'm the master of my fate, you know. Man kan ikke blindt overlade det til andre at gøre det godt for en.

Somme tider må man sgu selv sætte i gang.

Så efter omtalte engelsktime fløj jeg ned til min computer i lærerforberedelsen ...

... og bestilte to billetter til ...

TADAAAAAH:

SCORPIONS I HAMBURG 29. NOVEMBER.

Så DAN, frue!

Lille Søn fylder nemlig 18 om en god måneds tid. Og som gave fra mig skal han altså nu til heavykoncert med Mutti.

Med hotel og hele svineriet.

Det bliver SÅ fedt, folkens!

Og med den investering var jeg HELT klar på at køre hjem og holde weekend.

Hehe.

Håber, du også får en fantastisk en af slagsen.

Stay tuned.