Når ens sublime humor ligesom ikke bliver påskønnet

Vil benytte lejligheden til at takke 8. klasse for overbærenhed med fruens små monologer i engelsktimerne.

Som nu i går, hvor jeg måtte op på det yderste af tåneglene for at nå op og tænde for projektoren i klasselokalet og derfor havde følgende samtale med mig selv for øjnene af englebasserne:


"Damn, I'm too short for this shit!"

Tavshed fra klassen.

"I really need to grow, don't I."

Mere tavshed.

"That'd make me nice and slim too ..."

"Haha ..."

Tavshed igen.

"Well, and come to think of it ..."

"... I'm not overweight, you know."

"I'm just undertall" 

"

Og sådan får man ubesværet en skoleklasse til at sidde helt stille og rulle med øjnene, mens man selv grynter af grin, fordi man er så morsom.

Blot en i en lang række af fruens succeser ;-)

I dag glæder jeg mig så over, at et BMI på 27 skal være sundt.

Hehe.