Om at juble over et fucking foredrag

Wuhuuu!

Havde en skøn aften ved Lady Godivas side i går. 

Til foredrag i FOF.

Øh ... 

... okay.

Indrømmer, at det lyder midaldrende eller det, der er værre, sådan ligefrem at juble over et fucking foredrag i FOF. 

Og det var da også et publikum med en ret ... hmmm ... "lys" hårpragt (sender en venlig tanke til min frisør for denne forskønnende omskrivning af "grå"), der fyldte salen. 

Men holdnukæft, hvor var det godt :-D

Hende der Christine Feldthaus er fandme spot on.

Og nu, kære dropslæser, siger du nok: "Øh, Christine hvem?"

Eller også gør du ikke. 

For du er måske ikke kendisblind som jeg.

Jeg er løbet ind i maven på Lotte Heise og har trådt Søren Pind over tæerne i en grad, så han sagde: "Undskyld," uden at ane, at disse to ikke bare var ordinære kødpølsedanskere.

For jeg får ganske simpelt ikke øje på dem. Kendisserne.

Og jeg havde heller aldrig nogensinde hørt om denne Feldthaus, da Lady Godiva sidste år lokkede mig med til et foredrag med damen på Århus Katedralskole.

Så jeg havde ikke de fjerneste forventninger, da jeg dengang satte mig til rette i skolens foredragssal (allerfuckingbagerst, fordi "at komme i god tid" er et begreb, Ladyen og jeg ikke praktiserer).

Og når man ingen forventninger har, ja så bliver man somme tider positivt overrasket, og det blev jeg dengang.

Hun var sgudda totalt grineren, hende Feldthaus :-D:-D:-D

Derfor var jeg heller ikke sen til at foreslå Ladyen endnu en runde med samme dame, da jeg så, at hun skulle komme til Århus igen.

Og det var hun så i går.

Hehe.

Denne gang havde FOF tilmed opgraderet hende til Rytmisk Sal i Musikhuset. Ikke flere skumle, tudsegamle katedralskoler til fru Feldthaus. Nice choice!

Og jeg ved ikke, hvordan jeg bar mig ad, men da jeg modtog vores billetter, stod der: "Række A, sæde 2 og 4."

Øh? Første række midtfor?! 

Den var fandme ny i mit og Ladyens komme for sent-agtige univers, haha.

Så der var virkelig lagt op til en klasseaften krydret med tårnhøje forventninger.

And guess what:

Vi blev ikke skuffede (sagt på godt jysk).

Hun ER altså virkelig en oplevelse værd, hende Feldthaus. 

I går tog hun temaet mænd og kvinder eller "Han, hun og hen" under respektløs behandling i noget, som jeg vel bedst kan beskrive som en slags stand up comedy-foredrag.

Ladyen og jeg er ellers ikke til stand-uppere (hvad enten der er tale om hele personer eller mandlige kønsorganer, høhø). For vi finder det uendelig ordinært at stille sig op på en scene og råbe løs om pik og patter i timevis.

Pik og patter kommer Feldthaus godt nok heller ikke udenom (det ligger sgu nok i mand og kvinde-temaets natur), men hun gør det hele med spidsfindighed og en skide god indlevelse.

Hendes mimik er således til at dø af grin over (og vi ved det, for vi sad på FUCKING FØRSTE RÆKKE MIDTFOR, hehe). Og så tydelig, at hun formentlig kunne holde hele foredraget uden at sige et ord.

Desuden bliver jeg våd i trussen, når intet er for helligt til en tur i vridemaskinen. 

Og sådan er det hos Feldthaus, som satte spot på både negere og kommunalt ansatte og jyder og firkantede lebber og meget andet guf.

Henførende politisk ukorrekt, nammenam ;-)

Og apropos lebber, så kan jeg oplyse, at Ladyen og jeg ikke var det eneste homopar i salen. Det ved vi, fordi "de andre" var af betonslagsen og dermed nemme at spotte i mængden.

Hvilket var interessant, fordi aftenens emne ligesom lugtede lidt at heteronormativitet. 

Men kvinden i mit liv og jeg blev hurtigt enige om, at Christine Feldthaus måske tiltrækker os, fordi vi kan lide stærke, selvstændige kvinder med succes.

Bum.

Nå, men nok om Feldthaus. Ud over, altså, at jeg vil sige: "Prøv hende!"

I morgen skriver jeg nok et lille indlæg om jøder. 

So stay tuned!