søndag den 11. maj 2014

Lidt om frøken Pølse og ateistisk kirkegang

MGP er overstået for denne gang. Og her fra ludergaden skal lyde et stort tillykke til frøken Pølse (eller Fräulein Wurst, om du vil) fra Østrig.

Som lesbisk og dermed en del af en på verdensplan temmelig undertrykt minoritet må jeg naturligvis glæde mig over det statement, som sejren indebærer: et eftertrykkeligt hak i tuden til Rusland andre homoundertrykkere og en accept af retten til at være anderledes.

Problemet i MGP-sammenhæng er bare lige, at det i min (og vist nok også mange andres) optik ... øh ... ikke var den bedste sang, der vandt.

Men det er en bagatel, for hvornår har MGP ikke handlet om andet end blot at kåre den bedste sang?

Jeg stemte på Holland.

Og så kommer jeg i øvrigt lige fra kirken. Og vil i den forbindelse udbryde: "Det var dog satans som denne her halvgamle ateist kommer rendende i Guds hus for tiden!"

For kun en uge siden gennemlevede jeg hele TO fucking gudstjenester i træk, da mine to syvendeklasser blev konfirmeret. Og i dag har jeg været til barnedåb. 

Af Lucifers nyfødte søn.

Jeg er af uvisse årsager blevet inviteret med til både seancen i kirken og den efterfølgende fest i mit gamle hjem i velhaverkvarteret.

Og det er nu nøjagtig fem dage siden, Lucifer og jeg tørnede sammen i byretten.

Shit altså for en bizar situation.

Tænkte, at vi måske ikke var så gode venner i dag, så jeg takkede pænt nej til festen. Men jeg var med i kirke. For mine børns skyld. De så SÅ forventningsfulde ud, da de overrakte mig indbydelsen, og jeg kunne ikke bære at skuffe dem helt.

Min advokat siger, at det er stort af mig og kalder mig sej.

Det synes jeg faktisk også.

1 kommentar:

  1. Østrig fik min stemme i går. Jeg elsker hende, James Bond-temaet, sangteksten, stemmen og ikke mindstdet faktum at det er en stor fed finger til homofoberne. Altså i min optik den perfekte kombi :D
    Men hold nu op hvor var der mange gode sange i år! Jeg havde så mange favoritter ud over Conchita. Rumænien lavede en genial MGP-sang! Det samme med Israel og Irland (fatter ikke hvordan de ikke gik videre.. og hende fra Israel + lår var jo såååå hot!!) og San Marino og Sverige og Schweiz... Ej, men så mange. De eneste jeg syntes var dårlige var balladerne, men det hænger mest sammen med at jeg personligt fortrækker MGP som fest, hvor man danser og hopper :)

    Jeg håbede selvfølgelig at Conchita ville vinde, men troede faktisk at det ville blive Rumænien, Sverige og Holland som ville få flest stemmer. Og så var jeg også vildt overrasket over at ingen stemte på Polen - jeg har vist undervurderet folk, for jeg troede at folk ville falde for udenfor-kontekst-patter-i-skærmen-tricket :D

    SvarSlet