torsdag den 15. maj 2014

Hashkage

Fik alle tiders grin i dag :-D

8. årgang har været på lejrtur i denne uge, og i morges svirrede rygterne på lærerværelset hjemme på skolen:

Fire elever var blevet hjemsendt på grund af hashbradepandekagebageri.

Åh, hahahaaaah, hvor sjovt!

Jeg kunne, i lighed med en del af mine kolleger, sagtens komme i tanker om fire drenge på 8. årgang, der kunne finde på den slags, og snakken om syndernes identitet gik lystigt omkring bordene i formiddagens kaffepause.

Så ... øh ... derfor var vores overraskelse også så meget desto større, da det blev oplyst, at ophavsmændene til den famøse kage i virkeligheden ikke var ophavsMÆND, men derimod ophavsKVINDER.

Tilmed fire af de søde, dygtige, flittige, velopdragne piger.

For satan altså, hvor fanden får de idéen og modet fra?

Mere haha :-D

Nå, men det viser sig, at forbrydelsen havde været gennemplanlagt på forhånd: Pigerne havde medbragt et helt gram hash hjemmefra.

Uhada.

Nu vil den opmærksomme læser nok spekulere over, hvordan i alverden man kan skabe "juice" nok i en bradepandekage, når man kun har et enkelt gram af det sjove.

Og det havde man altså heller ikke kunnet, men pigerne var gået op i projektet med en ildhu, så de i deres håbløse jagt på en rus havde spist så meget af kagen, at de havde fået ... almindelig forstoppelse (!) og måtte gå til bekendelse over for en lærer.

Derpå hjemsendelse.

Men hey! Halleluja i ligestillingens navn! Fedt, at det ikke var drengene denne gang ;-) Hvorfor skal det altid være dem, der laver balladen?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar