... på vejen hjem fra julefrokost med kollegerne i forgårs.
Indrømmet: Jeg var sgunok lidt småsnalret. Det var i hvert fald en lystig fest med masser at slukke tørsten med.
Og jeg ved da heller ikke, hvad de må have tænkt på McD, da jeg trådte derind iført nedringet kjole, sexede nylonstrømper, nytårshat med funklende pailletter og store Salomon-vandrestøvler (skulle gå et stykke vej og havde været fremsynet nok til at udskifte mine sylespidse stilletter med vandrerigtigt fodtøj inden afgang fra festen).
Men så er det altså, at jeg bliver pisseirriteret på McD, når jeg bestiller en McChicken og en LILLE cola og derpå bliver spurgt, om jeg ikke vil opgradere min lille cola til en mellem, for det er fem kroner billigere.
Altså, McD! Hvis jeg havde ønsket en cola i mellemstørrelse, havde jeg nok bestilt sådan en fra begyndelsen. Men jeg opgraderede selvfølgelig alligevel, for der var jo penge at spare.
Det er det samme med deres bløde, blege pomfritter: Jeg kan mindes, at jeg engang forsøgte at bestillet et måltid UDEN pomfritter, men omgående fik at vide, at jeg kunne slippe med et lavere beløb, hvis jeg tog fritterne med.
Hvad jeg selvfølgelig gjorde, selv om behovet ikke var der. For så kunne jeg jo bare smide dem ud, sagde jeg til mig selv.
Hvad jeg selvfølgelig ikke gjorde, fordi det er madsvineri i høj potens.
Kort sagt er man med McDs bizarre prispolitik godt dum, hvis ikke man bestiller et større kvantum, end man har brug for (og man er faktisk også godt dum, hvis man gør).
Der er ikke noget at sige til, at man bliver smældhamrende fed, hvis man frekventerer det foretagende lidt for ofte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar