"Jeg, en gemen tyv" eller "Den store badeværelsesmåttekrig"

Damn, hvor blev jeg irriteret for et par måneder siden, da NOGEN - formentlig litauerne nede i kælderetagen, da de jo ER litauere og dermed østeuropæere og sikkert tyvagtige - havde neglet min hvide Ikea-badeværelsesmåtte fra mit tørrestativ i vores fælles vaskekælder.

DER sætter jeg eddermame grænsen, guys. Mine Ikea-ting holder man bare sine lange, klamme pølser fra.

Bum.

Og tilsvarende stor var min undren så, da jeg for et øjeblik siden indfandt mig i omtalte vaskekælder for at sætte en vask over ... 

... og så ...

... MIN BADEVÆRELSESMÅTTE snurre lystigt rundt derinde i maskinen.

Kan ikke beslutte, om det er frækheden eller dumheden, der er mest overvældende.

Man lægger sgudda ikke sine tyvekoster i maskinen i den vaskekælder, man har hugget dem fra!

Så nu har jeg stjålet min måtte tilbage. HA!

So far, so good.

Bortset fra to ting:

1. Øh ... jeg ved strengt taget ikke, om det er min måtte. Tænker, at Ikea har produceret og solgt den slags måtter i gazillionvis, og der er sgu nok en eller anden statistisk sandsynlighed for, at nogle af mine medlejere på de øvrige etager KAN have anskaffet sig et eksemplar som min.
2. Hvad gør jeg lige, når måtten bliver beskidt og skal vaskes? Lægger den i maskinen og hænger den til tørre der, hvor den blev neglet in the first place? Til endnu en omgang fri ran?

Det er monsterstore problemer, man sådan tumler med ellers.