... navnlig når det er fruen selv, der er årsag til, at de græder.
Pis og hæmorider!
Men P HAR altså fortjent det 2-tal, jeg har givet ham i mundtlig engelsk. Rent fagligt. For han tager ikke sit arbejde seriøst. Løser ikke sine opgaver. Og det skal man, når man går i 9. klasse.
Bum.
Problemet er bare, at P har det svært derhjemme. Sådan som alt for mange af mine elever har. Jeg står dagligt over for børn af svært alkoholiserede forældre og den slags, som livet alt for ofte serverer lort med lort på. Oven på lort. Og derpå toppet op med ... øh ... lort. (Så HVORFOR løser P mon ikke sine opgaver?)
And to make matters even worse:
P har samtidig et virkelig stort hjerte og viser en rørende omsorg for sine klassekammerater, når DE har det svært. Er den første til at trøste, you know. Og tale deres sag. Typisk, at den i en klasse, der viser den største sociale omsorg, også er en af dem, der har mest brug for den.
Så jeg sender stående ovationer til Ps medmenneskelige overskud. På det empatiske plan har han fortjent et klokkerent 12-tal. Og jeg ville frygtelig meget ønske, at jeg kunne have givet ham en højere faglig bedømmelse, for hans ulykkelige tårer ramte mig lige midt i solar plexus.
Mundtlig engelsk var hans eneste chance for at score en anstændig karakter, sagde han.
Øv :-(
Ingen kommentarer:
Send en kommentar