Der er nu 0 dage, til skønne barn 1 vender hjem fra sin jordomrejse, som i løbet af de sidste fire måneder har bragt hende omkring Thailand, Vietnam, Laos, Cambodja, Australien, USA, Guatemala, Mexico og Belize.
Så har hun også et helt døgn til at pakke ud og ... øh ... pakke, inden hun i overmorgen rejser til Ungarn på sommerferie.
Fruen vil til gengæld bruge lidt af dagen på at tilberede butterdejspakker med feta og lakseruller med cremefraichedressing som er to af punkterne på den velkomstmenu, barnet i al beskedenhed har komponeret til ære for sig selv.
Glæder mig over hendes initiativrigdom!
onsdag den 31. juli 2013
tirsdag den 30. juli 2013
Nå ja, for resten ...
Jeg vil da lige give en status på mit IF-projekt.
Der er nu gået en uge, siden jeg indledte mit periodiske fasteprojekt, og jeg har været så disciplineret, at jeg nærmest har taget mig selv på sengen (der er jo heller ikke andet at gøre, når Ladyen ikke er hjemme, høhø).
Og status er altså:
Vægttab: 2,3 kilo!
BAZINGAAA!
Der er nu gået en uge, siden jeg indledte mit periodiske fasteprojekt, og jeg har været så disciplineret, at jeg nærmest har taget mig selv på sengen (der er jo heller ikke andet at gøre, når Ladyen ikke er hjemme, høhø).
Og status er altså:
Vægttab: 2,3 kilo!
BAZINGAAA!
søndag den 28. juli 2013
Superliga
Det er herligt at være lebbe!
For det første har jeg en varm og blød og lækker kvinde at kysse på og elske med, nammenam ;-)
Og for det andet er der INGEN, der sætter spørgsmålstegn ved det, hvis jeg skulle få lyst til at tage til traktortræk.
Øh ... det har jeg så ikke lyst til.
Men somme tider tager jeg min søn under armen og tuller hen på stadion for at se en superligakamp. Det er der heller ingen, der sætter spørgsmålstegn ved. Jeg ER jo lebbe, forstås.
På stadion har jeg grønt lys til at lægge al dannelse fra mig ved indgangen og bruge halvanden time på at slynge primitive ukvemsord mod fjenden OG kolde fadbamser i dunken.
Ligesom alle de andre pæne borgere i byen, der undergår en slags Jekyll og Hyde-forvandling, så snart de træder ind på tribunerne. Det er ren stammekrig.
Jeg nøjes nu med fadbamserne.
Kampen begynder om en halv time.
Jeg glider. See ya!
For det første har jeg en varm og blød og lækker kvinde at kysse på og elske med, nammenam ;-)
Og for det andet er der INGEN, der sætter spørgsmålstegn ved det, hvis jeg skulle få lyst til at tage til traktortræk.
Øh ... det har jeg så ikke lyst til.
Men somme tider tager jeg min søn under armen og tuller hen på stadion for at se en superligakamp. Det er der heller ingen, der sætter spørgsmålstegn ved. Jeg ER jo lebbe, forstås.
På stadion har jeg grønt lys til at lægge al dannelse fra mig ved indgangen og bruge halvanden time på at slynge primitive ukvemsord mod fjenden OG kolde fadbamser i dunken.
Ligesom alle de andre pæne borgere i byen, der undergår en slags Jekyll og Hyde-forvandling, så snart de træder ind på tribunerne. Det er ren stammekrig.
Jeg nøjes nu med fadbamserne.
Kampen begynder om en halv time.
Jeg glider. See ya!
lørdag den 27. juli 2013
Jeg prøver virkelig at få øje på skønheden ...
... men jeg KAN altså ikke lide tatoveringer.
Som nu for eksempel da jeg løb en tur i formiddags og kom forbi en forhave, hvori der stod en mand, som var grøn i det halve af ansigtet.
Argh! Hvad skal det nu til for? Synes han mon, han forskønner kvarteret ved at stå der og ligne et reptil? Ved han mon, at reptiler er umanerligt dumme? At reptilhjernen i mennesker er urprimitiv og udelukkende handler efter instinkt? At dens evner begrænser sig til flugt, skafning af føde og parring?
Pudsigt ideal at signalere.
Eller måske vil manden gerne have, at man fortolker hans valg af kropsudsmykning, konkluderer, at han må være en brutal bølle, og derpå bliver en lille smule bange?
Well, guess what: Hvis det sidste var hensigten, så virkede det helt fint på fruen (som måske ikke er den dristigste kvinde i verdenshistorien), da hun kom forbi på sin joggetur. Hvad enten jeg ville det eller ej, blev jeg smånervøs over hans udstråling.
Og bagefter selvfølgelig virkelig irriteret på mig selv, fordi jeg hoppede på den. Jeg VED sgudda godt, at fyren i haven inderst inde bare var en lille skrøbelig tændstikmand i et stort og skræmmende kostume. En sølle stakkel.
Hvilket omgående leder tanken tilbage til min og Rotternes tur til Ribe i går. Nærmere betegnet til en episode på motorvejen ved Vejle:
Jeg så i bakspejlet en motorcyklist i shorts og ærmeløs vest, men til gengæld uden hjelm, komme susende og i halsbrækkende fart overhale bilerne bag mig indenom i nødsporet.
"Nu skal I bare se, børn. Der kommer en kæmpe idiot," sagde jeg til mine passagerer, da jeg sjældent lader en chance for at moralisere lidt over for dem gå fra mig, hehe (et af mine privilegier som mor).
Alles blikke drejede sig mod motorcyklisten, da han strøg forbi os på højre side. På ryggen af hans vest stod Hells Angels.
"Yep," tilføjede jeg så. "Det står ligefrem skrevet på ryggen af ham."
Jeg vil således hermed plante et verbalt spark lige i røven på små mænd, der får jern på ved at sprede nervøsitet og utilpashed blandt almindelige mennesker.
Get a life!
Som nu for eksempel da jeg løb en tur i formiddags og kom forbi en forhave, hvori der stod en mand, som var grøn i det halve af ansigtet.
Argh! Hvad skal det nu til for? Synes han mon, han forskønner kvarteret ved at stå der og ligne et reptil? Ved han mon, at reptiler er umanerligt dumme? At reptilhjernen i mennesker er urprimitiv og udelukkende handler efter instinkt? At dens evner begrænser sig til flugt, skafning af føde og parring?
Pudsigt ideal at signalere.
Eller måske vil manden gerne have, at man fortolker hans valg af kropsudsmykning, konkluderer, at han må være en brutal bølle, og derpå bliver en lille smule bange?
Well, guess what: Hvis det sidste var hensigten, så virkede det helt fint på fruen (som måske ikke er den dristigste kvinde i verdenshistorien), da hun kom forbi på sin joggetur. Hvad enten jeg ville det eller ej, blev jeg smånervøs over hans udstråling.
Og bagefter selvfølgelig virkelig irriteret på mig selv, fordi jeg hoppede på den. Jeg VED sgudda godt, at fyren i haven inderst inde bare var en lille skrøbelig tændstikmand i et stort og skræmmende kostume. En sølle stakkel.
Hvilket omgående leder tanken tilbage til min og Rotternes tur til Ribe i går. Nærmere betegnet til en episode på motorvejen ved Vejle:
Jeg så i bakspejlet en motorcyklist i shorts og ærmeløs vest, men til gengæld uden hjelm, komme susende og i halsbrækkende fart overhale bilerne bag mig indenom i nødsporet.
"Nu skal I bare se, børn. Der kommer en kæmpe idiot," sagde jeg til mine passagerer, da jeg sjældent lader en chance for at moralisere lidt over for dem gå fra mig, hehe (et af mine privilegier som mor).
Alles blikke drejede sig mod motorcyklisten, da han strøg forbi os på højre side. På ryggen af hans vest stod Hells Angels.
"Yep," tilføjede jeg så. "Det står ligefrem skrevet på ryggen af ham."
Jeg vil således hermed plante et verbalt spark lige i røven på små mænd, der får jern på ved at sprede nervøsitet og utilpashed blandt almindelige mennesker.
Get a life!
fredag den 26. juli 2013
Til hele min læserskare
Kære læserskare
Fortvivl ikke, når I ikke hører ret meget fra mig i dag.
Jeg spartler om kort tid Yarisen ud med tre af Rotterne (fruens børn, der også somme tider lystrer navnet Bæsterne) og Svigerrotten og suser til jazzfestival i Ribe.
Der skal vi mødes med Tudserne (fruens forældre, der også somme tider lystrer navnet Mumitroldene, fordi de er små og tykke).
Tænker, der ryger en kølig fadbamse eller to ned, mens vi i dagens løb forkæler øregangene lidt, og så daffer vi hjem igen i aften.
Derfor: radio silence herfra i dag.
Hehe.
Men jeg tænker på at skrive et indlæg om hundelort i plasticposer. Så glæd jer!
Fortvivl ikke, når I ikke hører ret meget fra mig i dag.
Jeg spartler om kort tid Yarisen ud med tre af Rotterne (fruens børn, der også somme tider lystrer navnet Bæsterne) og Svigerrotten og suser til jazzfestival i Ribe.
Der skal vi mødes med Tudserne (fruens forældre, der også somme tider lystrer navnet Mumitroldene, fordi de er små og tykke).
Tænker, der ryger en kølig fadbamse eller to ned, mens vi i dagens løb forkæler øregangene lidt, og så daffer vi hjem igen i aften.
Derfor: radio silence herfra i dag.
Hehe.
Men jeg tænker på at skrive et indlæg om hundelort i plasticposer. Så glæd jer!
torsdag den 25. juli 2013
Giv din indre lebbe vinger
Går du rundt med en hemmelig og ulykkeligt indespærret lebbe indeni? Så skulle du tage at slippe hende fri og give hende vinger, for det fortjener hun.
Problem solved.
Bum.
Eller ... øh ... nej. Det er ikke helt så enkelt, vel?
I hvert fald ikke, hvis du, lige siden du var en ganske lille pige, har tænkt, at du var defekt, off target, afvigende, fordi du blev ved med at føle dig tiltrukket af repræsentanter for dit eget køn. Og hvis du i din skam over at være sådan et fejlskud og i din drøm om at være "normal" kynisk har knægtet dine inderste længsler og tvunget dig selv til at følge konventionerne: gifte dig med en mand, få børn med ham og dermed omhyggeligt skabe en respekteret heteroseksuel familietilværelse.
Så sidder du i saksen, når du en dag reflekterer over din situation, og det går op for dig, at det slet ikke er dit eget liv, du lever, og at den eneste, du aldrig har være tro mod, er dig selv.
Shit.
What to do???
Må jeg foreslå girlfriend.dk?
Dette site blev min vej til Ladyen og den direkte årsag til, at jeg for første gang i mit liv skulle opleve gengældt kærlighed og prøve, hvordan det føles kun at have jordforbindelse med det yderste af tåneglene. Af ren lykke.
For mig var det afgørende, at det er gratis at oprette en profil på Girlfriend. Jeg havde fælles økonomi med min mand og tænkte, at det måske kunne få ham til at ... øh ... hæve øjenbrynene, hvis han på vores kontooversigt spottede en betaling til et datingsite for lesbiske. Det var derfor en utrolig kærkommen opdagelse at se, at en profil på Girlfriend kunne oprettes uden at efterlade spor på netbank.
I første omgang var jeg slet ikke på udkig efter hverken date, sexpartner eller kæreste. Jeg havde bare et behov for at snuse lidt til miljøet. In real life kendte jeg nemlig ingen lesbiske, og jeg havde en vis berøringsangst over for denne nye fremmede verden. Men på Girlfriend kunne jeg finde lesbiske online-venner, som jeg kunne korrespondere med og blive klogere på i sikker tryghed bag min egen skærm.
Og det var sandelig både spændende og knap så spændende personager jeg løb ind i: en operasanger med overskyggende Weltschmerz, en olympisk sølvvinder, en viceborgmester, en bjergbestiger, en clairvoyant, en hetero-kvinde, der fantaserede om, at jeg slikkede hende i skridtet, mens hendes mand tog mig bagfra (YUCK!) og adskillige hetero-mænd, der tydeligvis jagede på det forkerte site (herunder en indvandrermand, der gerne ville ordne mig på bagsædet i sin Corolla - mere YUCK!)
Og så var der lige den kvinde, der af min profiltekst åbenbart kunne læse, at jeg, ligesom hun, tændte på sex med dyr (!).
Så du skal være forberedt på, at træerne på Girlfriend ikke nødvendigvis vokser direkte ind i lebbehimlen, og at du måske vil møde både ludere og lommetyve, inden du finder kærligheden.
Men det lykkedes for mig. Mine vinger bærer smukt. Og det kan også lykkes for dig.
Held og lykke!
Problem solved.
Bum.
Eller ... øh ... nej. Det er ikke helt så enkelt, vel?
I hvert fald ikke, hvis du, lige siden du var en ganske lille pige, har tænkt, at du var defekt, off target, afvigende, fordi du blev ved med at føle dig tiltrukket af repræsentanter for dit eget køn. Og hvis du i din skam over at være sådan et fejlskud og i din drøm om at være "normal" kynisk har knægtet dine inderste længsler og tvunget dig selv til at følge konventionerne: gifte dig med en mand, få børn med ham og dermed omhyggeligt skabe en respekteret heteroseksuel familietilværelse.
Så sidder du i saksen, når du en dag reflekterer over din situation, og det går op for dig, at det slet ikke er dit eget liv, du lever, og at den eneste, du aldrig har være tro mod, er dig selv.
Shit.
What to do???
Må jeg foreslå girlfriend.dk?
Dette site blev min vej til Ladyen og den direkte årsag til, at jeg for første gang i mit liv skulle opleve gengældt kærlighed og prøve, hvordan det føles kun at have jordforbindelse med det yderste af tåneglene. Af ren lykke.
For mig var det afgørende, at det er gratis at oprette en profil på Girlfriend. Jeg havde fælles økonomi med min mand og tænkte, at det måske kunne få ham til at ... øh ... hæve øjenbrynene, hvis han på vores kontooversigt spottede en betaling til et datingsite for lesbiske. Det var derfor en utrolig kærkommen opdagelse at se, at en profil på Girlfriend kunne oprettes uden at efterlade spor på netbank.
I første omgang var jeg slet ikke på udkig efter hverken date, sexpartner eller kæreste. Jeg havde bare et behov for at snuse lidt til miljøet. In real life kendte jeg nemlig ingen lesbiske, og jeg havde en vis berøringsangst over for denne nye fremmede verden. Men på Girlfriend kunne jeg finde lesbiske online-venner, som jeg kunne korrespondere med og blive klogere på i sikker tryghed bag min egen skærm.
Og det var sandelig både spændende og knap så spændende personager jeg løb ind i: en operasanger med overskyggende Weltschmerz, en olympisk sølvvinder, en viceborgmester, en bjergbestiger, en clairvoyant, en hetero-kvinde, der fantaserede om, at jeg slikkede hende i skridtet, mens hendes mand tog mig bagfra (YUCK!) og adskillige hetero-mænd, der tydeligvis jagede på det forkerte site (herunder en indvandrermand, der gerne ville ordne mig på bagsædet i sin Corolla - mere YUCK!)
Og så var der lige den kvinde, der af min profiltekst åbenbart kunne læse, at jeg, ligesom hun, tændte på sex med dyr (!).
Så du skal være forberedt på, at træerne på Girlfriend ikke nødvendigvis vokser direkte ind i lebbehimlen, og at du måske vil møde både ludere og lommetyve, inden du finder kærligheden.
Men det lykkedes for mig. Mine vinger bærer smukt. Og det kan også lykkes for dig.
Held og lykke!
lørdag den 20. juli 2013
Gad vide, hvorfor ...
... jeg mon har tændt for Tour de France???
Jeg hader jo Tour de France!
Først er der problemet doping. For hvor interessant er det lige at se en flok undervægtige narkomaner (som Rokokoposten meget rammende kalder dem) snyde sig til en podieplads i Paris?
At Tour de France-ryttere doper sig er lige så vist, som at tørre bussemænd under kontorstolesæder kradser.
I min optik er det imidlertid et problem, at enkelte ryttere i feltet måske IKKE doper sig. For så er det jo en konkurrence på ulige vilkår, hvor anstændigheden er sikker taber.
Næh, må jeg SÅ bede om fairplay!
For eksempel via obligatorisk doping. Alle ryttere får et skud epo hver dag inden start.
Problem solved. Og vi kan tilmed spare antidopingagenturerne væk. Det er ren win/win.
Bum.
Og så er der problemet Jørgen Leth. Følgende adjektiver falder mig ind ved klangen af hans navn:
- krukket
- kvindeundertrykkende
- arrogant
- uvasket
- selvhøjtidelig
- excentrisk
- jeg tager kokkens datter, når jeg vil-agtig
- narcissistisk
- liderlig
- selvfed
Doping + Leth = en temmelig frastødende cocktail.
Men ... øh ... jeg tænder alligevel. Måske er jeg en sucker for punishment? Eller også gør jeg det bare, fordi det er tradition. For tradition betyder, at man gør ting, som man plejer, også selv om der måske er aspekter ved seancerne, man ikke bryder sig om.
Det er, ligesom når jeg altid drikker snaps til den årlige fætter/kusinejulefrokost.
Jeg kan ikke lide snaps.
Abonner på:
Opslag (Atom)